Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bøjede sig smilende frem for at række ham
sit Parasolhaandtag til Goddag og Velkommen,
inden Damperen rigtig havde faaet lagt til.
Hvor var hendes Læber ikke røde og hendes
Tænder hvide, og hvor hendes Pande og
Tindinger tegnede sig fint under den brede
Eugeniehat, gjennem Skyggens langt nedhængende,
sorte Knipling, tung af stenkulsblanke Perler.
Endelig kom Landgangsbroen ud, og Konsulen
trak af med Erik, for hvem han allerede havde
forestillet sig, medens der var seks Alen Vand
imellem dem; straks derpaa havde han raabende
indviklet ham i en skjæmtsom Samtale
om Søsygens Kvaler med en vissen
Hattemagerenke, der var ombord paa Damperen,
og nu var han i Færd med at henlede hans
Beundring paa de store Lindetræer udenfor
Amtsforvalterens, og paa den nye Skonnert,
der stod i Spanter paa Thomas Rasmussens
Værft.
Niels fulgtes med Fennimore. Hun gjorde
ham opmærksom paa, at der var Flag oppe i
Strandhaven til Ære for ham og hans Ven,
og saa begyndte de at tale om Etatsraadens
derovre. De var straks enige om, at
Etatsraadinden var lidt — en lille Smule — de vilde
ikke sige Ordet, men Fennimore satte et stramt
Smil op, idet hun gjorde en katteagtig
Bevægelse med Haanden, og det var aabenbart
tilstrækkeligt betegnende for dem begge,
saadan som de smilede, og saa straks saae
alvorlige ud. Tavse gik de videre, stærkt optagne
af Tanken om, hvordan de tog sig ud i
hinandens Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
