- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
173

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem, saa uforbeholdent og frit, ja, han følte
det næsten som ublufærdigt, det var som hun
sang sig nøgen for ham. Han blev saa hed
om Hjærtet, hans Tinding banked, og han slog
Øjnene ned. Var der ingen af de Andre, der
saae det? Nej, de saae det ikke. Hun var jo
ude af sig selv, borte fra Fjordby, fra
Fjordby-Poesi og Fjordby-Følelser. Hun var tagen bort
til en anden, mere forvoven Verden, hvor
Lidenskaber voksed vildt paa store Bjærge og gav
de røde Blomster hen til Stormen.

Mon det var fordi han havde saa lidt Forstand
paa Musik, at han fik saa meget ud af hendes
Sang? Han kunde ikke tro det helt, men
han haabede det, for han holdt meget
anderledes af hende, saadan som hun ellers
var. Naar hun sad med sit Sytøj og talte med
denne blide, rolige Stemme, saae op med disse
klare, trofaste Øjne, saa droges hele hans
Væsen ind imod hende, med en stærk og stille
Hjemvees uimodstaaelige Magt. Han trængte
til at ydmyge sig for hende, bøje Knæ og kalde
hende hellig. Altid havde han saadan en
underlig Længsel ind imod hende, ikke blot som
hun var, men mod hendes Barndom og
alle de Dage, han ikke havde kjendt hende;
og naar de var ene, kunde han stedse faa
Fortiden frem i deres Tale, og faa hende til at
fortælle sig om hendes smaa Lidelser, smaa
Forvildelser, smaa Besynderligheder, saadanne
som enhver Barndom er fuld af. Og han levede
i disse Minder, bøjede sig hen mod dem, med
en urolig, skinsyg Smægten, en vag Attraa
efter at gribe, dele, blive Eet med disse fine,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free