- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
175

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun havde troet, at Kjærligheden var en sød
Værdighed, ikke saadan en fortærende Uro,
fuld af Frygt og af Ydmygelse og af Tvivl.
Mange Gange, naar det syntes hende, hun saae
Tilstaaelsen arbejde sig op til Eriks Læber,
kunde det komme over hende, som om det var
hendes Pligt, at lægge sin Haand paa hans
Mund, at advare ham imod at tale, og at
anklage sig selv for ham og sige, at hun bedrog
ham, sige ham, hvor lidt hun var hans
Kjærlighed værd, hvor jordisk lille, hvor tøseagtig
hun var, saa langt fra ophøjet, ak, saa uselig
lav og hverdagsagtig styg. Hun følte sig saa
falsk under hans beundrende Blikke, saa
beregnende, naar hun lod være med at undgaa
ham, og saa brødefuld, naar hun ikke kunde
bringe det over sit Hjærte, i sin Aftenbøn at
bede Gud vende hans Sind fra hende, saa der
kunde blive idel Dag over hans Skjæbne og
Højhed og Herlighed. For hun vilde drage ham
ned med hendes lavbaarne Elskov.

Det var næsten modstræbende, at Erik
elskede hende. Hans Ideal havde altid været
fornemt, stort og stolt, med stille Tungsind
over blege Træk og tempelkølig Luft om
Gevandtets strænge Folder; men Fennimores
Sødhed havde betvunget ham. Han kunde ikke
modstaa hendes Skjønhed. Der var saadan en
frisk, ubevidst Sandselighed over hele hendes
Skikkelse; naar hun gik, saa hviskede hendes
Gang om hendes Legeme, der var en Nøgenhed
over hendes Bevægelser, en drømmerisk
Veltalenhed over hendes Hvile, som hun ikke kunde
gjøre for, hverken det Ene eller det Andet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free