Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Par Ældre i Skibsjollen, Resten i Konsulens
egen Baad. Den første Baad skulde ro i
Forvejen og først gjøre et Slag udefter, og saa
langsomt ro ind, medens den anden i lige Linie
søgte Land; og Grunden til denne Ordning var
den, at man vilde høre, hvordan Sangen lød
hen over Vandet paa saadan en stille Aften som
det var. Derfor sad Erik og Fennimore sammen
paa Agtertoften i den første Baad, og
havde Mandolinen med. Men Sangen blev
længe glemt, for da Aarerne kom ud, viste det
sig, at der var usædvanlig stærk Morild i
Vandet, og det optog dem aldeles. Sagtelig gled
Baaden frem, og den glandsløs glatte Flade
rifledes op i bortglidende Linier og Kredse af
et mildt, hvidt Lys, der lige lyste den Linie,
det gik, og kun, hvor det var stærkest, sendte
et fint, mat Skjær, ligesom en Lysrøg, fra sig
henover Omgivelserne. Hvidt skar det op om
Aarerne, og gled bagud i sitrende Ringe, der
voksed sig svagere og svagere, og i lyse Draaber
stænked det frem fra Aarens Blad i en
Fosforregn, der sluktes i Luften, men tændte
Vandet, Dryp ved Dryp. Der var saa stille
over Fjorden, og Aareslagets Takt blot ligesom
maalte Stilheden af i ligestore Pavser.
Tystnende og blød laa den graa Skumring over
det tyste Dyb, og Baad og Folk var samlet til
en dunkel Eenhed, hvoraf det svage
Morildsskjær kun friede de ilende Aarer ud, og en Gang
imellem et Tov, der slæbte, og Matrosens rolige,
brune Ansigt. Ingen talte, Fennimore kølede
sin Haand i Vandet, og hun og Erik sad, vendt
tilbage, og stirred efter det Fosfornet, der drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
