Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinduerne op; saa kastede han sig paa Sofaen og
lyttede.
Han vilde ud igjen.
Hvor lydt det Hus dog var! Han kunde høre
Konsulens Morgensko, og nu gik Fru Claudi
med Køkkendøren for at se efter, om Ilden var
ude. — Hvad Niels kunde ville i sin Kuffert
paa den Tid af Natten! — Saa. — Der var en
Mus bag Panelet. Nu gik der En i
Strømpefødder over Loftet. — Nu gik der to. —
Endelig! Han lukkede Døren op til Gjæsteværelset
bagved og lyttede; saa listede han Vinduet
aabent der og skrævede over Karmen ud i
Gaarden. Gjennem Rullestuen kunde han
nemlig komme ud i Strandhaven. Dersom Nogen
saae ham, vilde han sige, han havde glemt
Mandolinen nede ved Broen og vilde frelse den
fra Duggen. Derfor havde han den nu paa
Ryggen.
Haven var lysere nu; det lufted lidt, og der
var en Smule Maane, som lagde en sitrende
Sølvstribe fra Landingsbroen ud til »Berendt
Claudis Minde«.
Han gik udenfor, ud paa Dosseringen, som
værnede Haven, og som derfra i skarpe
Vinkler trak sig udenom en stor opdæmmet Plads,
helt ud til Enden af Havnens Molo. Hele Vejen
blev han ved at balancere sig frem paa de
ubekvemme, store, skraa Sten.
Lidt forpustet naaede han Havnehovedet,
og satte sig paa Bænken der.
Højt over hans Hoved rokked Havnefyrets
røde Lygte sagte med en sukkende Lyd af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
