Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindeligt Udseende, med Altan foroven og
Veranda forneden, og havde en ung Have bag
sig, hvis Træer ikke var meget tykkere end
Spadserestokke, men til Gjengjæld gik man
saa fra Haven lige ud i en prægtig Bøgeskov
med aabne Lyngpletter og side Kløfter mellem
Hvidlersbakker.
Saadan var Fennimores nye Hjem, og en
Stund var det saa lyst, som Lykke kunde gjøre
det, for de var jo unge og forelskede, sunde og
friske og uden Bekymringer for deres
Udkomme, det aandelige saa lidt som det
legemlige.
Men hvert Lykkeslot, der rejser sig, det har
Sand blandet ind i den Grund, hvorpaa det
hviler, og Sandet vil samle sig og rinde bort
under Murene, langsomt maaske, umærkeligt
maaske, men det rinder, rinder Korn for Korn
... Og Kjærligheden? — ikkeheller Kjærligheden
er en Klippe, hvor gjerne vi saa vil tro det.
Hun elskede ham af hele sin Sjæl, med
Angstens Heftighed og sitrende Glød; og han
var hende mer end en Gud, langt nærmere
— en Afgud, hvem hun tilbad, uden Forbehold
og over Maade.
Hans Kjærlighed var stærk som hendes,
men den mangled den fine, mandige Ømhed, der
værner den elskede Kvinde mod hende selv
og vaager over hendes Værdighed. Det
mindede ham vel som en dunkel Pligt, kaldte som
en sagte Røst, men han vilde ikke høre, for
hun var saa bedaarende i sin blinde Elskov,
og hendes Skjønhed, der var af en Slavindes
ubevogtede Yppighed og ydmyge Ynde, ægged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
