Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jeg? aa ja, har du?«
»Jeg mener ikke ved Begravelser, du, eller
naar man er syg, men ellers naar man sidder
allerbedst, saa kan det komme over mig,
ligesom en ... ligesom en Fortvivlelse ligefrem.
Jeg sidder der og maaber og faar Ingenting
gjort, kan Ingenting faa gjort, og saa er det,
saa ligesom mærker jeg, hvordan Tiden glider
fra mig, Timer, Uger, Maaneder! med
Ingenting i sig kjører de forbi mig, og jeg kan ikke
nagle dem til Pletten med et Arbejde. Jeg veed
ikke, om du forstaar, hvad jeg mener, det er
jo bare saadan en Følelse af mig, men jeg
vilde have Tag i den med Noget, jeg havde
gjort. Seer du: et Billede jeg maler, den Tid,
det tager, den bliver altid min, eller den har
jeg Noget ud af, den er ikke forbi, fordi den
er gaaet. Jeg kan blive syg, naar jeg tænker
over Dagene som de gaar — ustandselige. — Og
jeg har Ingenting, eller jeg kan ikke komme
til det. Det er en Pine; jeg kan blive saa
tindrende, at jeg maa gaa op og ned ad Gulvet og
synge et eller andet Idiotiskt, for at jeg ikke
skal græde af Arrigskab, og saa er jeg ved at
blive gal, naar jeg standser igjen og tænker
paa, at Tiden er gaaet imens, og gaar imens
jeg tænker, og gaar og gaar Der er
Ingenting saa usselt som at være Kunstner; her
staar jeg sund og stærk; jeg kan se; mit Blod
er varmt og rigt; mit Hjærte banker, der er
Ingenting i Vejen med min Forstand og jeg
vil arbejde, men jeg kan ikke alligevel, jeg
kæmper og griber efter noget Usynligt, som
ikke vil lade sig gribe, som ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
