- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
203

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Manden bedst kjender sin egen Kone og veed, at
det ikke kan gjøre hende Fortræd eller saare
hende; ellers vilde han jo ikke gjøre det. Ikke
sandt?«

»Nej, det er nu ikke sandt, saadan i sin
Almindelighed, men her og paa din Avtoritet
kan jeg jo gjærne sige ja.«

»Ja, gjør det, du kan være overbevist om,
at Kvinderne ikke er saa ætheriske Væsner,
som mangen god Ungersvend drømmer; de er
virkelig ikke sartere end Mændene, og de er
slet ikke anderledes end Mændene er; tro mig,
det har været lidt snavset, det Ler, hvoraf de
er dannet begge to.«

»Kjæreste Fennimore, du veed Gudskelov ikke,
hvad du selv siger, men du er meget
uretfærdig mod Kvinderne, mod dig selv; jeg tror
paa Kvindens Renhed.«

»Kvindens Renhed, hvad mener du med
Kvindens Renhed?«

»Jeg mener ... ja ...«

»Du mener — jeg skal sige dig det, du mener
Ingenting, for det er ogsaa en af disse
meningsløse Finheder. En Kvinde kan ikke
være ren, hun skal ikke være det, hvor skulde
hun kunne det! hvad er det for noget Unatur?
Er hun fra Vorherres Haand bestemt til at
være det? Svar mig! — Nej, og titusinde Gange
nej. Hvad er det saa for Vanvid? hvorfor
skal I saa med den ene Haand kaste os op
imod Stjærnerne, naar I dog med den anden
maa trække os ned. Kan I ikke lade os gaa
paa Jorden ved Siden af Jer, Menneske ved
Menneske, og ikke det mindste mer. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free