Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han red forbi hende, højt til Hest, med Livets
store Penge ringlende i hans Lomme.
En Søndageftermiddag sidst i Avgust roede
Niels over Fjorden. Fennimore fandt han ene
hjemme, hun laa paa en Sofa, da han kom,
inde i Hjørnestuen, og klagede sig ved hvert
Aandedrag med den korte, regelmæssige
Stønnen, der synes at lette En Smerterne, naar man
er syg. Hun havde saadan en frygtelig
Hovedpine, sagde hun, og der var slet Ingen hjemme
til at hjælpe hende; Pigen havde faaet Lov til
at gaa hjem til Hadssund, og lidt efter at hun
var gaaet, var der kommen Nogen og havde
hentet Erik; hun kunde ikke begribe, hvor de
var kjørt hen i det Regnvejr. Nu havde hun
ligget her i et Par Timer og forsøgt paa at sove,
men det var der slet ikke til at tænke paa for
Pine. Hun havde aldrig havt det før, og
det var kommet saa pludseligt, — i
Middags fejlede hun Ingenting, — først i
Tindingen og saa længere og længere ind,
ligesom det var bagved Øjet; — blot det ikke var
noget Farligt. Hun var slet ikke vant til at være
syg, og var meget forskrækket og ulykkelig.
Niels trøstede hende det Bedste, han kunde,
sagde, hun skulde ligge stille, lukke sine Øjne
og tie stille; han fandt et tykt Shawl til at
svøbe om hendes Fødder, hentede Eddike i
Buffeten, og fik et vaadt Omslag lavet i Stand,
som han lagde paa hendes Pande. Saa satte
han sig stille hen ved Vinduet og saae ud paa
Regnen.
Fra Tid til anden listede han sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
