Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taaspidsen hen til hende og skiftede Omslaget uden
at tale, blot nikkende til hende, naar hun
taknemmeligt saae op til ham mellem hans
Hænder. Somme Tider vilde hun tale, men han
afværgede alle Ord med en tyssende Mine,
rystende paa Hovedet. Saa gik han hen paa
sin Plads igjen.
Omsider faldt hun i Søvn.
En Time gik og een endnu, og hun blev ved
at sove. Det ene Kvarter gled langsomt over
i det andet, mens det sørgmodige Dagslys mer
og mer tog af, og Stuens Skygger voksed lidt
og lidt og groed ud fra Meubler og fra Vægge.
Og Regnen blev ved derude, jævn og stadig,
dæmpende Alt, hvad der leved, af Lyd, med
sin rislende Susen.
Hun sov endnu.
Eddikedampene og Vanillelugten fra
Heliotroperne i Vindueskarmen gik sammen til en
syrlig Vinduft og fyldte Luften, som, lun af
deres Aande, drog en tættere og tættere Dug
over de graalige Ruder, alt som Aftenens
Kølighed tog til.
Han var langt borte nu i Minder og Drømme,
mens dog hele Tiden en Del af hans Bevidsthed
holdt Vagt ved den Sovende og fulgte hendes
Søvn. Lidt efter lidt, som Mørket drev paa,
blev Fantasien træt af at nære de stadigt
opblussende, stadigt hendøende Drømme, ligesom
et Jordsmon bliver træt af evindeligt at bære
den samme Afgrøde frem; og Drømmene blev
mattere, mer golde, uden frodige Enkeltheder,
og stive, misted deres langt henskydende,
sælsomt bugtede Ranker. Og Sindet slap det Alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
