Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemt, han var endnu under Indflydelse af
Eftermiddagens lange Tavshed.
»Kan du lide det Hus her?« sagde
Fennimore endelig.
Aa ja, han kunde.
»Kan du! husker du Meublerne hjemme?«
»I Fjordby? — ganske tydeligt.«
»Hvor jeg holder af dem, og hvor jeg somme
Tider længes efter dem! Dem, vi har her, det
er jo ikke vores, de er bare lejede og kommer
os slet ikke ved, de har ingen Minder for os
om nogen Ting, og vi skal heller ikke leve med
dem længer end vi bliver her. Du synes nok,
det er underligt, men jeg forsikkrer dig, jeg
føler mig tidt saa ensom mellem alle de
fremmede Meubler, der staar her saa ligegyldige og
saa dumme og lader mig gaa for den, jeg er,
uden at bryde sig det Mindste om mig. Og
da de ikke skal følge mig, men bare blive, til
der kommer Andre og vil leje dem, saa kan
jeg slet ikke slutte mig til dem heller, eller
interessere mig for dem, som jeg kunde, naar
jeg vidste, at mit Hjem altid skulde være deres
Hjem, og at hvad der saa vilde komme af Godt
og Ondt, det vilde komme til mig midt
imellem dem. Er det barnagtigt, finder du? Maaske
det er det, men jeg kan ikke gjøre for det.«
»Jeg veed ikke, hvad det er, jeg kjender det
fra mig selv den Gang, jeg blev ene i
Udlandet. Mit Uhr vilde ikke gaa, og da jeg saa
fik det fra Uhrmageren og det gik igjen, saa
var det ... det, du mener. Jeg kunde godt lide
det, der var noget Eget i den Følelse — rigtig
noget Godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
