Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lejret der, hvor de var. Der kom ingen
Forandring. Ikke da ad gamle Dage til, men den
slappe Gemenhed, der var i at leve som de
levede, og saa dog ikke løbe bort med
hinanden, blev dem mer og mere bevidst, og kobled
dem tættere og laveligere sammen i en fælles
Følelse af Skyld; for ingen af dem ønskede
Tingene anderledes, end de var. Heller ikke
skjulte de dette for hinanden, thi det var
kommet til en cynisk Fortrolighed imellem dem,
saadan som den gjærne vil opstaa mellem
Medskyldige, og der var Intet i deres Forhold, som
de var bange for at røre ved med Ord. De
nævnte med en sørgelig Frejdighed Tingene
ved deres rette Navn, og saae dem i Øjnene,
sagde de, saadan som de var.
Det havde set ud i Februar som om
Vinteren skulde være forbi, men saa kom
Martsmoer i sin hvide Kappe med dens løse Foer, og
Snefog paa Snefog dækked Jorden til med tykke
Lag. Længer hen blev det saa Stille med
skingrende Frost, og Fjorden lagde til med
kvartertyk Is, der blev liggende længe.
Sidst i Maaneden, en Aften efter Thetid,
sad Fennimore ene i sin Dagligstue og ventede.
Der var meget lyst derinde, Fortepianoet
stod aabent med tændte Lys, og Sløret var
taget af Lampen, saa Guldlisterne og hvad der
hang paa Væggene traadte tydeligt og
aarvaagent frem. Hyacintherne var ryddet af
Vinduerne og sat hen paa Skrivebordet, og stod
nu der, en Klynge af skære Farver, og fyldte
Luften med deres rene, ligesom køligt stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
