- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
228

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

helt, helt hen, og igjen, igjen og igjen. Hun
vilde ikke spille. Ikke spille, ikke spille. — Men
danse derimod! — Et Øjeblik lukkede hun sine
Øjne og brusede i Tankerne hen igjennem en
umaadelig Sal af Rødt og Hvidt og Guld. —
Hvor det vilde være dejligt at have danset, være
varm og tørstig og drikke Champagne! Saa kom
hun til at tænke paa, at den Gang hun gik i
Skole, havde en Veninde og hun lavet
Champagne af Sodavand og Eau de Cologne, og var
blevet saa syge af at drikke det.

Hun rettede sig og gik hen i Stuen,
instinktmæssigt ordnende paa sin Kjole efter Dansen.

»Og om vi saa blev fornuftige!« sagde hun
halvhøjt, tog sit Arbejde, og satte sig til Rette
i en stor Lænestol henne ved Lampen.

Men hun var ikke flittig, Hænderne sank
snart ned i Skjødet, og lidt efter lidt gjemte
hun sig, med smaa Bevægelser, lunt i den
store Stol, rundede sig ind i den, med
Haanden under Kind og med Kjolen trukket
svøbende hen om hendes Fødder.

Hun tænkte nysgjerrigt paa, om de andre
Koner var ligesom hun, om de havde taget
fejl og havde været ulykkelige, og saa havde
elsket en Anden. En for en tog hun Damerne
hjemme i Fjordby for sig. Saa tænkte hun
paa Fru Boye. Niels havde fortalt hende om
Fru Boye, og hun havde altid været en
pirrende Gaade for hende, dette Fruentimmer,
som hun hadede og som hun følte sig
ydmyget af.

Erik havde ogsaa fortalt en Gang, at han
havde været rasende forelsket i Fru Boye.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free