Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vagt, med Armene foldede over Brystet,
gjørende sig haard imod Kulden.
Han kom.
Med et Ryk havde hun Døren oppe, og
traadte med sine tynde Sko ud i den isnende
Sne.
Hun undte sig det, hun kunde have gaaet
barfodet til det Møde.
Niels var standset i sin Fart ved Synet af
den sorte Skikkelse mod Sneen og kom med
tøvende, undersøgende Kast langsomt imod
Land.
Det var ligesom den brændte hende i Øjnene
denne snigende Skikkelse. Hver Bevægelse,
hvert Træk, hun kjendte igjen, slog hende som
en skamløs Forhaanelse, ligesom pralede med
nedværdigende Hemmeligheder. Hun sitrede
af Had, hendes Hjærte svulmede med
Forbandelser, og hun kunde neppe styre sit Sind.
»Det er mig,« raabte hun haanende ud imod
ham, »Skjøgen Fennimore!«
»Men i Guds Navn, du Søde?« spurgte han
forundret, nu kun et Par Skridt borte fra
hende.
»Erik er død.«
»Død! hvad Tid?« han maatte træde ind i
Sneen med sine Skøjter for ikke at falde. »Men
saa sig dog!« og han traadte ivrig et Skridt
nærmere.
De stod nu Ansigt til Ansigt, og hun maatte
holde sig for ikke at slaa med sin knyttede
Haand i disse blege, forstyrrede Træk.
»Jeg skal nok sige dig,« sagde hun, »han
er død, som jeg siger, han kjørte løbsk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
