Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- XI.
- XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der bar hende og satte hende paa en Trone,
og nu var det faldet saa smaat og dagligdags
ud, og hun havde følt sig mere som en
Skjændegjæst end som En, der forbander ...
Hun havde dog lært Noget af Niels.
Tidlig den næste Dags Morgen, mens Niels
endnu sov, overvældet af Træthed, rejste hun
bort.
*
XII.
I det Meste af to Aar flakkede Niels Lyhne
om i Udlandet.
Han var saa ensom. Ingen Slægt havde
han, ingen Ven, der var hans Hjærte nær.
Men der var en større Ensomhed over ham
end den; thi vel kan den vaandes og kjende sig
forladt, der paa hele den uhyre Jord ikke har
en eneste lille Plet, som den kan velsigne og
ønske Godt for, som den kan vende sit Hjærte
mod, naar Hjærtet vil svulme, som den kan
længes imod, naar Længslen vil sprede sine
Vinger; men har han et Livsmaals klare, faste
Stjærne blinkende over sig, da er der ingen
Nat saa ensom, at han helt er ene. Men
Niels Lyhne havde ingen Stjærne. Han vidste
ikke hvad han skulde gjøre med sig selv og
sine Evner. Det var godt nok han havde
Talent, han kunde blot ikke bruge det, men gik
omkring og følte sig som en Maler uden
Hænder. Hvor han misundte dem de Andre, Smaa
og Store, som, hvor de saa greb hen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0241.html
