Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik at se, var meget opmuntrende, og de havde
ikke ret mange Dage levet ene sammen i denne
prægtige Hotelhave, med dens Granater og
Myrter, dens Lysthuse af blomstrende Nerier
og dens herlige Udsigt, før de var blevet meget
fortrolige.
Der var slet ikke Tale om at de var
forelskede i hinanden, eller i alt Fald var de det
da ikke meget; det var et af disse vage,
behagelige Forhold, der kan opstaa mellem Mænd
og Kvinder, som er ude over den første
Ungdom, dens Blussen-op og dens Higen-ud-efter
mod den ubekjendte Lykke. Det er et Slags
flyvende Sommer, hvor man promenerer sirligt
Side om Side og sanker sig selv i Bouket,
klapper sig selv med en Andens Haand, beundrer
sig selv med en Andens Øjne. Alle de smukke
Hemmeligheder, man har, alle de nydelige,
ligegyldige Ting, man gjemmer paa, alt Sjælens
Nips bliver taget frem og gaar fra Haand til
Haand, og holdes prøvende op i en artistisk
Søgen efter det bedste Lys, imens man
sammenligner og forklarer.
Det er naturligvis kun naar Livet har gode
Stunder, at der er Ro til det Slags
Søndagsforhold, men her ved den dejlige Sø havde de
jo Tid nok, disse to. Det var Niels, der havde
indledt Forholdet, ved i Ord og Miner at
drapere Madame Odéro med et klædeligt
Melankoli. Lige i Begyndelsen var hun flere Gange
paa Nippet til at rive hele Stadsen af sig, og
komme frem som den Barbar hun var, men
da hun fandt den klædte hende fornemt, tog
hun fat paa Melankolien som en Rolle, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
