- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
249

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han var nødt til at udtrykke sig, saasnart der
blev Tale om en Sammenligning mellem dansk
og udenlandsk Literatur, og i det Hele taget
ellers, naar Danmark skulde maales med
Noget, der ikke var dansk; for det var ganske
nødvendigt at være forsigtig, den blide
Kancelliraad var nemlig en af disse gode, glubende
Patrioter, der den Gang var til, Folk, som man
kunde faa til gnavent at indrømme, at Danmark
ikke var den betydeligste af Stormagterne,
men som saa heller ikke gjorde en eneste
Indrømmelse til, som kunde sætte Landet eller
Nogetsomhelst af hvad Landets var andre
Steder end i Spidsen. — Hvad han ogsaa holdt af
ved disse Samtaler, men ganske vagt og
uden at lægge mindste Vægt derpaa, var at
se paa den glade Beundring, hvormed den
syttenaarige Gerdas Øjne fulgte ham, naar
han talte, og hun søgte altid at være til Stede
hver Gang han var der, og var saa inderligt
med, at han tidt og ofte kunde se hende rødme
af Henrykkelse, naar han havde sagt Noget,
som hun syntes var særlig dejligt.

Han var nemlig ganske uforskyldt blevet
denne unge Dames Ideal; oprindelig nærmest
fordi han, naar han kom ridende til Byen, bar
en udenlandsk, graa Slængkappe af et meget
romantisk Snit. Saa var der ogsaa det, at han
altid sagde for Exempel Milano og ikke Majland
og saadan, det, at han stod ene i Verden,
og hans lidt sørgmodige Ansigtsudtryk. Der
var saa meget, hvori han var forskjellig fra
alle andre Mennesker i baade Varde og
Ringkjøbing.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free