- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
270

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et eneste Menneske, at de dør i een Anskuelse
eller en anden? Tro De mig, vi har jo
Allesammen lyse, bløde Minder fra vor Barndom,
jeg har set saa mange Snese dø, det trøster
altid at faa de Minder frem. Lad os være
ærlige, vi kan være, hvad vi vil kalde det, vi kan
dog aldrig faa den Gud helt ud af Himlen, vor
Hjærne har for mange Gange tænkt sig ham
deroppe, det er ringet ind i den og det er
sunget ind i den, fra vi var ganske smaa.«

Niels nikkede.

Hjerrild bøjede sig ned mod ham, for at
høre, om han vilde sige Noget.

»De mener det godt,« hviskede Niels, »men,«
og han rystede bestemt paa Hovedet.

Der blev længe stille derinde, kun
Bondekarlens evige Haah—hoh, Haah—hoh,
hamrede langsomt Tiden i Stykker.

Hjerrild rejste sig. »Farvel, Lyhne,« sagde
han, »det er dog en smuk Død, at dø for vort
stakkels Land.«

»Ja,« sagde Niels, »men det var dog ikke
paa den Maade vi drømte om at komme til at
gjøre Fyldest, den Gang, for længe, længe
siden.«

Hjerrild gik; da han kom ind paa sin Stue
stod han længe ved Vinduet og saae op imod
Stjærnerne. »Dersom jeg var Gud,« mumlede
han, og i Tankerne fortsatte han, »vilde jeg
da langt hellere gjøre den salig, der ikke
omvender sig paa det Sidste.«

Smerterne blev hæftigere og hæftigere for
Niels, huggede og huggede ubarmhjærtigt
derinde i Brystet, blev saa ulideligt ved. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free