- Project Runeberg -  Nikkelforekomster og nikkelproduktion /
29

(1892) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dog nikkel forst ved begyndelsen af dette årh., idet der, i
Schnee-berg, efter initiativ af dr Geitner oprettedes en nysolvfabrik,
der som råmaterial anvendte de gamle
»Kobaltkonig»-beholdnin-ger. Disse var dog nogenlunde snart opbrugte; man måtte
folge-lig begynde på særskilt grubedrift efter nikkel, og allerede et
par decennier ind i dette årh. opdukkede i Tyskland og
Oster-rige-Ungarn en hel del mindre nikkelgruber (ex. Dillenburg i
Nassau, med hytteanlæg fra 1843; Dobscliau i Ungarn, osv.)

I 1838 påviste Berzelius, at magnetkis fra Klefva grube (i
Småland) — der tidligere var drevet på kobber — indeholdt
omkring 3 % nikkel; dette gav foranledning til smelteproees på
nikkel ved Klefva, som er den skandinaviske halvos ældste
nikkel-verk. — I begyndelsen af 1840-årene beskrev daværende
professor i metallurgi ved Kristiania universitet, Th. Scheerer (fodt
sachser; tidligere hyttemester ved Modums blåfarveverk) det nye
mineral «jernnikkelkis» (med 22 % Ni) fra Espedalen (Gausdal)
og henledede samtidig opmærksoniheden på, at norsk magnetkis
og svovlkis i alle fald undertiden forte en nogenlunde betydelig
nikkel- og kobolt-gehalt (se Nyt mag. f. naturv., B. 4, 1845).
Scheerer’S afhandling gav for det forste stodet til Espedalens
nikkelverk, som i slutten af 1840- og i beg. af 1850-årene blev
drevet i stor skala, med arbeidsstyrke henimod 200 mand,1 men
som forovrigt allerede blev nedlagt omkring år 1855; videre
med-forte hans undersogelse også igangsættelse af Ringerikes
nikkelverk. Scheerer havde allerede i 1837 analyseret en magnetkis
»fra Modums omegn» og heri fundet 2.80 % nikkel (se Nyt mag.
f. naturv., B. 4, s. 95); denne kis skrev sig fra Ertelien grube

— senere liovedgrube ved Ringerikes nikkelverk — som omkring
år 1700 havde været drevet på kobber, og hvor man i den forste
halvdel af dette århundrede havde et lidet vitriol- og
rodfarve-verk. Scheerer opgav det noiagtige findested til sin ven A.
Roscher, — som ligeledes stam mede fra en sachsisk
bergmands-familie, og som også havde begyndt sin lobebane som funktio-

1 Bestyrer D I’’oaBES, i 1850-årene forfatter nf flere mineralogiske og
geologiske afhandlinger vedrorende norske forholde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:48:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nikkel/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free