Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen. Produktion af metallisk nikkel, ved Iserlohn
(»nu Le nickel») og Altena, begge i Westphalen:
1882 ............ 120.9 tons rent nikkelmetal
1884 .......... 126.0 » » »
1885 .......- 144.0 » »
1887 .......... 254.0 » » » .
næsten i sin helhed af udenlandsk malm; brydningen af
nikkel-malm inden landets grænse belob sig i 1885 til kun 10 3/4 tons;
produktion i Osterrige i samme år 137 tons og i Ungarn (1886)
409 tons nikkelmalm (efter BHZ, 1890, s. 238)
Efter overslag af R. Flechner, (1. c., O.Z. f. BI1W, 1887)
kan de tyske og osterrigsk-ungarske på arsenertser arbeidende
nikkelgruber selv under gode konjunkturer nu neppe levere over
60 tons metallisk nikkel om året; medregnes også de ved
forskjellige kobolt-, bly-solv- og kobberverk faldende
mellempro-dukter, kan udbyttet af malm fra Tyskland og
0sterrige-Un-garn i de senere år sættes til ikke over 100 tons metallisk
nikkel årlig; sandsynligvis nåes ikke engang dette belob.
Yed de talrige til gabbro (oftest norit) bundne
nikkelfore-komster i Norge1 og Sverige’2 har man udelukkende havt at
1 De norske nikkelverk er:
Espedalens nikkelverk (Gausdal): anlagt i slutten af 1840-årene, drevet i
stor stil i beg. af 1850-årene; nedlagt 1855; senere drevet 1875—1878.
Ringerikes nikkelverk, anlagt ca. 1850. drevet i stor stil i beg. af
1870-årene, forelobig nedlagt 1882, påny optaget i 1889.
Kraqjero (eller Bamle) nikkelverk, anlagt i slutten af 1850-årene, nedlagt
1884.
Askim (eller llom) nikkelverk (Smålenene), 1871—1877.
Sigdal nikkelverk (Buskerud), 1874—1877.
Evje nikkelverk (Sætersdaleu), drevet uden stans siden 1872 eller 1873.
Værdalen nikkelverk (Skjækerdalen, N. Trondhjems amt), påbegyhdt 1876
eller 1880, indstillet hosten 1891.
Senjen nikkelverk, 1873—85.
Nonås eller Hosanger grube (Hosanger, nær Bergen), drevet siden 1883;
malmen exporteret eller tilgodegjort ved Hommelvikens extraktionsverk, nær Troudhjem.
Videre en hel del mindre gruber (ex. Glorud i Rakkestad, Svendal og
Froland i Våler, alle tre i Smålenene; Hoiås nær Tvedestrand; Messel nær
Arendal; Eiterjord i Beiern, Malo i Stegen, de to sidste i Nordlands amt), hvorfra
kun er bleven udvundet ganske lidet malm.
2 Klefva nikkelverk i Småland; efter 1838 drevet på nikkel, med betyde-
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
