Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjore med nikkelholdig magnetkis og svovlkis med kobberkis,
undertiden ledsaget af jernnikkelkis. Nikkel-(+ kobolt)gehalten i
aldeles ren magnetkis, altså kis uden bergart, veksler ved de
forskjellige gruber oftest mellem 2.5 og 5 % — enkelte stuffer
fra mindre skjærp har endog leveret 7—11% Ni(+Co), se
foregående afh.; — ved de fleste i noget storre skala drevne gruber
kan Ni(+Co)-gehalten i ren kis sættes til 3.5—4, op til 4.5 %,
hvoraf gjerne V6—V8 — undertiden så meget som */4 og
omvendt andetsteds ned til V,,—■’/15 — er kobolt, resten nikkel.
Ved enkelte gruber kan man udskeide noget »prima»-kis
med gehalt omkring 3.5—4 % Ni( + Co) eller endog noget derover;
— exempelvis kan således påpeges, at exporteret prima-malm
fra en af vore bedste gruber (Flåd i Evje) blev betalt (1877—
83) efter gjennemsnitsgehalter 3.49, 3.5, 3.55, 3.66, 3.73, 3.75,
3.85 og 4.02 % Ni( + Co); en nylig på det metallurgiske
laboratorium udfort gjennemsnitsprove af prima-malm fra Malo
(Nordland) viser 5.60 % Ni + 0.61 % Co og af sekunda-malm fra samme
sted 2.04 % Ni -f 0.16 f Co; og fra den i foregående afhandling
beskrevne jernnikkelkis- og magnetkis-forekomst i Beiern
(Nordland) kan man endog få malm med o—7 % Ni; — hovedmassen
af den norske, ligesom også af den svenske kis er dog i så hoi
grad opblandet med bergart, at gehalten i selve smeltemalmen
blir temmelig stærkt nedsat.
Under de gode konjunkturer i begyndelsen af 1870-årene
kunde man med fordel nedsmelte malm — forste og anden,
til-dels også tredie sort skeidemalm i blanding, —• som i middel
ikke leverede mere end 0.7—1?» Ni(+Co) netto, o : fraregnet
smeltetab, der med rundt tal kan sættes til 10 % af det hele;
malmens virkelige gehalt altså O.s—l.i % Ni(* Co). 1 de senere
år derimod har man på grund af de lave priser været tvunget
lig produktion fra ca. 1860 op til 1878; arbeide i liden skala til omkring 1888,
da verket nedlagdes.
Sågmvra nikkelverk (med Sliittberg og Kuso gruber) i Dalarne, ligeledes
drevet i betydelig skala fra ca. 1865 til 1878; nedlagt 1884.
Videre et par gruber og nogle små skjærsfenshvtter (Ruda i Skedivi,
Oster-gotland; Luudorren i Herjedalen; Vik, Molnebo, Gladhammar osv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
