Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(1874); Japan (1875); Venezuela (1876, 86); Mexico (1882;
nikkelmynt her senere inddraget); Serbien (1883); Ecuador (1884);
Bulgarien (1887); Ruinænien (1891) og Argentina (1891). —
At doinme efter avisberetninger har man i den allersidste tid
(våren 1892) besluttet at indfore nikkelmynt i Osterrige-Ungarn,
og allerede i flere år har det været på bane, at Frankrige skulde
gjore det samme. Efter det her for flere år siden fremsatte
forslag skulde man ombytte den nu cirkulerende kobber-skillemynt,
til nominel værdi 75 mill. fres, med nikkelmynt, til nominel
værdi 80 mill. fres; hertil vil, hvis man benytter legering 20 %
Ni + 80 % Cu, medgå 600 tons metallisk nikkel.
Allerede i midten af århundredet begyndte man med
formkling, som dog for alvor forst er kommet i mode i de senere
decennier, men som forovrigt ikke ansees at have bidraget til
foroget konsumption af nikkel. Selve forniklingsbelægget, der
som bekjendt er yderst tyndt, og som folgelig kun kræver en
baga-tel af material, medforer nemlig, at man til underlag kan
benytte metal af sekunda farve, jern, messing og særlig
nysolv-legering med ganske lav nikkelgehalt; man kan altså herved
spare ind på nikkeltilsatsen.
Smeltet nikkel optager med stor lethed surstof (eller
nikkel-oxyd) og blir derved sprodt, så det ikke kan valses varmt; for
at afhjælpe denne ulempe må surstoffet (oxydet) fjernes, hvilket
kan ske ved tilsats af fosfor (forst påvist af Jules Garnier, i
slutten af 1870-årene) eller endnu bedre ved tilsats af metallisk
magnesium (forslag af Fleitmann & Witte, Iserlohn). Det på
denne måde fremstillede metalliske nikkel har i den senere tid
fået adskillig anvendelse, hovedsagelig i udvalset tilstand (nikkel
valset og sveiset som belæg på jern, tin eller nysiilv; omvendt
solv valset som belæg på nikkel).
I de allersidste år (efter 1884) har man endelig også drevet
meget omfattende experimenter med nikkelstål1 — o : stål å 0.5
1 J. Riley »Alloys of nickel and steel», i »The Journal of the Iron and
Steel Institute», 1889, I; videre mange senere afkandlinger; bl. a. Comptes
ren-dus, 6te juli 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
