Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon Ndelsteens Saga. 115
hvad, Konge! nu var jeg dog nogle Gange i Heden med din
Fader Kong Harald, og han havde snart mere og snart mindre
Mandstab end Fienden, men immer vandt han, og aldrig herte
jeg ham friste sine gode Venner, for at de stulde raade ham til
at stygte; og seer du vel, Konge! siden vi nu ikke veed rettere,
end at vi har en uforsagt Hevding, saa vil vi heller ikke give
dig saadcmt et Raad, men kun fortcelle dig, at du stal ingen
Skam have af dit Folgestnb. Nu stemmede mange Andre med i
den samme Tone, Kongen sagde ogsaa, at han gik helst i Slag
med hvem der var ved Hncmden: og derom blev mnn dn enig,
hvorpnn Budstikken strnr kom i Gang til alle Sider og samlede
endda ikke saa faa Folk sammen ien Hast. Det maa jeg lide,
sagde Eigil, thi det har nu enstund, i den umcmeerlig lange
Fred vi har havt, vceret min storste Sorg, at jeg rimeligviis kom
til at ligge hermde med et Stråa i Munden og dcc af Alder
dom, men nu kcmstee dog, inden Enden tager, jeg lan naae mit
Onste, som immer var at falde i Kamp ved min Hevdings
Side!
Saasnart Leiligheden faldt derefter, seilede Erils Senner
Stat forbi og lige hen, hvor de herte, Halon var, nemlig til
Frclesund, hvor han laae med ni Slibe norden for Frceder
bjerg. Erils Senner nnlrede sendenfor samme Vjerg med tyve
Slibe, og da det var steet, sendte Haton dem Bud, om de vilde
gaae i Land og flanes med hnm pnn Rnsterlnlv, thi der hnvde
han afstutlet Valpladsen paa en deilig stor Slette med en lang
lavagtig Bjergnns ved Siden. Dertil fcmdtes Prindserne villige
og gav sig strår paa Vei op over Vjerg-Aasen, hen til Rnster
lnlv, ligesom Hnlon strnr medte pnn Pletten og sti liede sin Hcer
op i lange Rcrller, for, som han selv sagde, at Fienden, uagtet
han var mcmdstcerkere, ille stulde omringe ham. Nu begyndte
man da at gaae les paa hincmden og det djervt, men ferend
Slaget begyndte, havde Eigil Uldvnms forlangt af Kongen og
faaet ti Mand og et Vanner til hver. Med disse ti Mnnd gil
hnn bag om Valpladsen, og befalede dem at gaae tert ind under
Vrinlen, een for een, og et godt Stylte fra hincmden, og saa
leste Bannerne i Veiret. Som sagt, saa gjort, og da nu de
Vageste i Prindsernes Fylking snne nlle de mange styvende Faner,
som stak op over Brinken, da huede de ilde til og tcenkte, at der
maatte vcere Folk med i svcere Mcrngde, som vilde falde dem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
