Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Norges Konge-Kronike.
Det var den Ungersvend saa hvas.
Og saa den haarde Skofte,
De modtes seent, men ret til Pas,
Med lige Flok paa Tofte.
Forgangen var den klare Dag,
Og Soel var knap til Syne,
Men Erik lod det Slag i Slag
Paa Skoftes Skjold-Mark lyne!
Her kcempede Fornjoters Born,
Her kcemped Knar og Wger,
Alt under Sang af Navn og Om
Om deres Vederkvceger!
Ja Natte-Ravn den Aftenleeg
Gav Herse-Kiod at cede.
Det Hoie sank, det Lave steeg,
Saa bolger Skcebnens Kicede!
Derpaa seilede Erik sender med Landet og ned til Kong Ha
rald Gormsen i Danmark, i hvis Gaard han blev den nceste
Vinter og drog saa om Vaaren tilbage til Norge som Dcme-
Kongens Jarl og Stcttholder over Vingulmark og Romerige.
Disse Landstader fik Erik med samme Rettigheder, som Under-
Kongerne fer havde havt, og blev nu snart en fornem Herre.
Eiolf Daad-Skjald siger:
Den Hovding paa sin Vand-Snog reed
Til Drage-Gulvets Feier,
Ja, over Hav i Sonder ned.
Til Danne-Fceets Eier.
I Drittesal den Vinter told
Heel godt han havde skovet,
Thi hjem han tom med Hjelm og Skjold,
Med Odins Brud forlovet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
