Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Norges Konge-Kronike.
for sin uscrdvcmlige Sterrelse og for sit deilige, velsiguede Ansigt.
Da nu Fristeren tom op til Spaamanden og gav sig ud for
Kongen, fik han ikke andet Svar end som det: du har tidsnok med
at vcere Konge, men vil du lyde mig, saa vcer din Konge tro!
Da Budet nu kom tilbage med den Besteed, begyndte Olnv
nt tcenke, det var dog not muligt, det kunde vcere en sand Spaa
mand, og fit Lyst til selv at besoge ham. Det gjorde han da
ogsaa, gav sig i Snak med Manden og spurgte, hvad Lytte han
spanede Ola, enten i Henseende til Kongedomme eller hvad hans
Stcrbne for Nesten kunde vcere? Du, svarede Eensidderen eller
Eremiten med helligt Fremsyn, du stal vorde en ypperlig Konge,
og ypperlig Daad stal du ove, thi Daab og Christendom stal vidt
ved dig udbredes, til Gavu og Glcede for dig selv og mange Tu
sinde! Men for nt du stal troe min Tale, da vcere dig hvad jeg
nu vil sige et sikkert Tegu: nåar du gaaer ned ombord, da moder
du Forrcedere, som du maa nodes til at lcempe med, og mister
nogle Folk og saares selv, saa du er Doden ncer, men lceges dog
fer Ugen endes og lader dig saa dobe!
Da nu Olav git ued til Stranden, modte han virkelig Sti
mcend, som han sloges med og Alting gik som det var forudsagt,
snaret blev Olav saa hardt, at hans Folk paa deres Skjolde
maatte vcere ham om Bord, og ottende Dagen ester var han dog
karsk igien.
Nu syntes Olav, han maatte troe hvert Ord ham var sagt,
og at Eremiten maatte vcere en sand Spaamand, ihvor han saa
havde sin Viisdom fra. Han besogte ham derfor anden Gang,
havde en lang Samtale med ham og udspurgte omhyggelig, hvor
dan han dog var kommen til den Viisdom, saaledes forud at
kunne sige tilkommende Ting! Dertil svarede Eremiten, at det var
de Christnes Gud alene, som a.abenbarede ham hvad han onstede
at vide, og om denne almcegtige Guds store og forunderlige Gjer
ninger talede han saa lcenge, til Olav fandt sig overtalt og lod
sig debe med hele sit Felge. Derpaa slog han sig til Ro og det
lcenge paa Oen, for ret at undervises i den sande Tro, og tog
selv, da han saa endelig reiste, Prcester og andre boglcrrde Mcend
i Folge med sig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
