Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Norges Konge-Krsnike.
som var hans Fosterfader og Stavn-80, en Karl som siog for
To og som intet Jern havde bidt paa; men nu fik dog Aslak
sit Banesaar. Der var nemlig en Islcendcr, ogsaa en bomstcerk
Karl, ved Navn Vigfus, en Son af Vige-Glum, han saae en
Ambolt, der laae paa Dcekket, som En af Folkene havde brugt
til at pikke sit Svcerd paa, den tog han i begge Hcender og flog
i Panden paa Aslak, saa Nebbet, den havde, gik ind i Hjernen.
Ved denne Leilighed kom Eriks Folk ombord til Bue og
stcedtcs ikke for de naaede Bagstavnen, hvor de fandt ham selv,
og Thorsten Midlang huggede ham over Ncesen, saa det blev
kiendt, og Ncese og Mund gik ud i Eet. Bue forsomte sig imid
lertid ikke og huggede til Thorsten paa den ene Side, saa han
gik midt over, men da saa det var steet, tog Bue to Kister han
havde med Guld og Solv, raabte med hoi Rost: overbord, over
bord alle Bues Mcend ! og sprang saa lukt i Soen med sine
Kister. Mange af hans Folk fulgte efter, og hvem der ikke
spraug overbord, sprang over. Klingen, thi anden Fred var ikke
her at vente.
Saaledes fik man da gjort reent Bord fra Stavn til anden
paa Bues Skib, og bar sig nu ligedan ad med alle de andre,
Stykke for Stykke. Vaagns var det sidste, Erik Jarl besteg, og
det kostede braadne Pander, men gik dog an, og Mandstabet
faldt, paa Vaagn selv tredivte ncer, dem tog man tilfange og
forte dem bundne i Land. Der blev de sat paa Rad langs med
et Tong, hildede sammen om Benene, men med Hcenderne lose,
og nu kom Thorkild Leire frem med en Boloxe i Haanden og
fagde: du har rigtignok lovet, Vaagn, at slnae mig ihjel, men
nu bliver det dog uden Tvivl mig der giver dig Livs-Brodet.
Derpaa huggede Thorkild Hovedet af ham der fad yderst paa
Touget, og saa videre fort, af den Ene efter den Anden.
En af disse lomsvikinger sagde : her har jeg en Kniv i
min Haand og pas nu paa! den vil jeg stikke i Jorden, dersom
jeg veed noget af mig selv, nåar jeg er halshugget; men det
blev ikke til videre, thi da Hovedet faldt af Kroppen, faldt
Kniven ogsaa af Haanden.
En Anden var der, som havde et deiligt Ansigt og et prceg
tigt Håar, han tog Lokkerne op fra Nakken, rakte Halsen frem
og sagde: smor mig nu bare ikke mit gode Håar! Der gik da
en Mand hen og holdt paa Haaret, men da Thorkild loftede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
