Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Tryggessns 191
Oren, gav Vikingen et dygtigt Ryk med Hovedet, og han der
holdt om Haaret gav efter, sna Oren gik igiennem begge hans
Hacmdledder ned i Jorden. Da gik Erik Jarl hen og sagde:
hor mig, du smukke Karl, hvem est du? Sigurd er mit Navn,
sagde han, og Folk vil sige, at Bue var min Fader; det vil have
Tid, for lomsvikingerne uddoe! Ei troer jeg, sagde Erik, man
lyver dig Fader til, men vil du have Fred? Forst maa jeg vide,
hvem Freden byder, sagde han. Den byder, som rander, sagde
Erik. Ja, saa vil jeg nok, sagde Sigurd, og blev lost af
Vaandene.
Ja, Jarl! sagde Thorkild Leire, alle de Andre kan du give
Fred om du lyster, men aldrig stal Vaagn Aageson komme le
vende herfra. Med Oren i Veilet lob han nu ind paa Vaagn,
men Slaare Viking passede paa og slcengte sig lige for Fodderne
ad ham, saa han faldt ncesegruus over ham og Vnngn vnr ikke
feen nt snappe Oren og give Thorkild Vnnesnnr. Vil du nu
have Fred, Vaagn! sagde Jarlen. Ja jeg vil, sagde Vaagn,
nåar vi alle maae leve. Loser dem! sagde Jarlen, og det steete;
Atten var droebte og Tolv fik Fred.
Ret som nu Håkon Jarl og Mange med ham fad og hvilede
sig paa en Vind-Fcelde, faldt der et Stud fra Bues Skib, og
Pilen rnmte Gisser Lehnsmnnd fra Valders, som sad Jarlen
ncest og var prcegtig klcedt. Da Folk nu strår sogte ud van
Skibet, fnndt de Hnvnrd Huggere, som havde mistet begge Venene,
men stod alligevel paa Knceerne op til Relingen med sin Bue i
Haanden. Hvem faldt? spurgte Håvard strår. Det gjorde (5n
som hedd Gisser, svarede de. Ikke andet! sagde Håvard, det
var kun en tynd Lykke! Saa! sagde de Andre, da var sacuncend
Ulykken stor nok, men, sagde de saa og flog ham ihjel, det stal
ogsaa blive den sidste, du har gjort.
Nu gav man sig da til at ransage Valen og dele Byttet,
og Tallet paa Skibene man tog fra lomsvikingerne findes i
folgende Vers af Fin Halkieldson:
Ncesviis Fist i Middagsstund,
Mens den Solskin stikker,
Nenn en Krog kan faae i Mund,
Saa den dybt ei stikker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
