- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
193

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193
Olav Tryggessns Saga.
ning store Besiddelser i Sverrig, ikke langt fra den Havn, hvor
Harald laae. Saasnart hun Horte, at denne hendes Ungdoms-
Ven var i Nabolaget, stiklede hun Bud og bod ham til Gicest,
og han lod sig ikke bede to Gange, men gav sig sirar paa Vei
med et stort Folgestab. Han blev ogsaa modtagct med begge
Hcender, alle hans Folk fik Mad og Drikke, fuldt op og lidt til,
og selv sad han om Aftenen i Hoiscedet og dråk tilpcels med
Dronningen, saalcenge til de begge To fik for meget. Da det
nu blev Sengetid, forte man Kongen ind i et Kammer, der
ncesten var for ham alene, og hvor der stod en prcegtig opredt
Seng med Dcuncistes Omhceng, og endnu efter at han var klcedt
nf og havde lagt sig, kom Dronningen ind til ham og var nok
saa venlig, sticenkede selv for ham og lokkede ham til at drikke
cndnn meer. Endelig faldt da Harald i Sovn, og saa gik Dron
ningen ogsaa hen og, lagde sig.
Nceste Morgen begyndte man rasi hvor man slåp igaar,
men det var dog egenlig kun Skicenkerne, thi det gik her som
scedvanlig: nåar Musen er mcet, er Melet beest, og nåar man
har seet altfor dybt i Kruset den ene Dag, nipper man gierne
kun til det den nceste. Dronningen var imidlertid lystig og sad
og holdt Kongen med Snak, og klog var hun tilgavns og kunde
lugte meer end Mange vidste; men saa kom hun blandt andet
til at sige, at det skulde vcere knapt nok hun kunde staae sig ved
at bytte sit Enke-Ecede i Sverrig bort med hans Hoi-Scedc i
Norge, aldenstnnd hun havde ligesaa meget at raade over som
han. Nu var det forbi med al Haralds Fornoielse, han var
som sinnet paa Oret, brod sig hverken om det Ene eller det
Andet, men skyndte sig bare at komme afsted. Dronningen der
imod var nok saa lystig og fulgte ham til Dors med prcegtige
Forceringer.
Nceste Efteranr drog Harald hjem til Norge og blev der
om Vinteren, men immer var han sorgmodig, og da han nu den
folgendc Sommer igien vilde til Osterleden, lob han atter ind i
den svenste Havn og skikkede Dronning Sigrid Bud, at han on
siede at tale med hende. Hun kom da ogsaa ned til ham, men
da han strår i Vegyndelsen af Samtalen bragte et Gsstermaal
med hende paa Bane, svarede hun, at det maatte vcere hans
Ganten, og at han havde jo en meget god Kone, som han nok
kuude noies med. Ja, svarede Harald, Aaste er en rar, vel
Enoi» Stulles»» I. 1 Z

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free