Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Olav Tryggessns Saga.
saa er min Son Erland vist drcebt. Derpaa sov Karter ind
igien og gav sig i Sovne ligesom forrige Gang, og sagde da
han vaagnede: nu dremte jeg om den sorte Mand igien, og jeg
syntes han kom tilbage fra den anden Side og bad mig hilse
Jarlen, at nu var der Laas for alle Sunde.
Da Håkon horte det, tcenkte han nok, at han havde ikke
langt tilbage, men stod dog imidlertid op og gik til Rimold,
hvor han sendte Karter ind for at bede Thora komme ud og tale
med ham i Hemmelighet). Hun kom ogsaa og tog meget kicerlig
imod ham, hvolpaa han bad hende om et Skjul et Par Dage,
til Vonderne stiltes ad! Ja, sagde hun, her vil vist blive ran
saget i min Gaard baade ude og inde, da det er vitterligt nok,
at jeg gior dig gierne alt det Gode, jeg kan, men dog er her et
Sted ved Gaarden, hvor man ikke let stal falde paa at lede om
saadan en Mand som du er, og det er min Svine-Egel. Dn
hun nu forte dem derhen, sagde Jarlen strår: ja, Livet maa jo
vcere det Forste, man bjerger, her maa vi bygge Rede! Trcellen
grov nu et stort Hul, bar Jorden bort og lagde Trce derover
isteden, og imidlertid fortalte Thora Jarlen, baade at Olav
Tryggeson var kommen til Lands, og at Erland var faldet. Der
paa krob Jarlen og Karter ned i Hullet, og Thora lukkede ikke
aleue til med Brcedder, men stullede tillige en Deel Jord og Mog
ovenpaa, og drev saa Svinene derind.
Med Erlands Fald hcengte det saaledes sammen, at da Olav
Tryggeson feilede ind ad Fjorden med sine fem Langstibe, kom
Erland roende lige imod ham med tre, men fattede dog tilsidst
Mistanke om, at det var ilke ganste rigtigt, og dreiede af ind
imod Land. Dengang Olav fik Syn paa bemeldte Langstibe,
tcenkte hnn vist, nt Hnkon havde selv vceret med, og saasnart de
vendte, lod han roe efter dem alt hvad trcekke lunde; men imid
lertid havde Erland og hans Folk dog faaet Grunden fat, og
sprang saa strår ud, for at svomme i Laud. Det fane Olav, som
nu netop havde naaet dem, snappede Hcendingen af Noret, og
kastede efter den Kionneste i Flokken, og det var Erland, som
derved fik Hovedet knuust og lod sit uuge Liv. Endeel af Er
lands Folk blev nu ogsaa drcebt, men Nogle undkom dog med
Flugten, og Nogle fangede man, som sik Fred, imod ’at fortcelle
hvad de vidste. Ved denne Leilighed erfarede da Olav, at
Halon Jarl havde ladt sig fordrive af Vonderne, samt at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
