Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Norges Konge-Krenike.
Grimkel med samt sine Klerke, og paa den hoire Side Kongens
Raadsherrer; men i det andet Hoiscede, ligeoverfor Kongen, sad
Stalleren Bjorn Digre med Gicrste-Karlene, uden nåar der kom
fornemme Fremmede, thi saa havde de Wren, og saa stulde Ollet
drikkes om Grueu.
Sit Tjenerstab afdeelte Kong Olav, efter som Slik var
ved fremmede Hoffer, i visse Slags, saa han havde tresindstyve
faste Hirdmcend og tredive saakaldte Gicester og holdt, forudeu
mange Trcelle, endnu tredive Gciardskarle, som stulde forrette
Kiorslerne og udenom holde alting vedlige. Hirdmcendene havde
et stort Herberge, hvor de laae om Ncttteu, og for dem tilligemed
Gicesterne gjorde Kougen en egen Lov og Hirdstraa, hvorfor der
ogsaa var bygget en stor Thingstue, hvor Hofretten blev holdt.
Dagligdags stod Kongen tidlig op, og saasnart han var
pciaklcedt og havde toet sine Hcender, gik han i Fromesse og holdt
sin Morgenbon. Derpaa fad han i Rette eller holdt Naad, alt
efter Omstcendighederne, som der var Trcetter til eller andre Ting
at afhcmdle.
Kong Olav havde ille meget af Munden, men vilde gierne
hore, hvordan Folk forte sig op i andre Lande, og iscer hvad
Art det havde med deres Christendom. I samme Anledning
spurgte han da immer dem ud, som vidste bedst Besteed, og fik
god Underretuing om Christendommens Tilstand baade paa Or
kenoerne, Hetland og Fcero, men fandt, at det var dermed kun
mandelig bestilt. Angaaende Island, da havde han i sin Gaard
ikke blot Sighvat Skjald, som vi har hort, men ogsaa flere Is
lcendere, hvem han spurgte meget noie ud, baade om Hovdin
gerne, som var der paa den Tid, nemlig da Skafte Thorodson
var Landsdommer, og iscer om den islandske Christendom, som
han fandt havde ikke stort at betyde, da man fortalte ham, der
stod i Loven, at Foll maatte nok ligesom Hedningerne crde Heste
kiod, lcegge deres Born ud og giore adskillige andre Ting, som
stred imod Christendommen.
See, om saadcmne Ting, eller ogsaa om Lov og Ret og
Rigens Bedste, var det ncesten altid, han holdt Samtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
