Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 325
efterhacmden mere og mere i Snak med ham og spurgte ham
ud om islandske Sager.
Derpaa en Dag gik Hjalte tilligemed Skjaldene for Kongen
at staae og tog saa til Orde: Kongen veed, sagde han, at jeg
er tommen hid til Eders Gaard som en fremmed Gicest, og den
lange besvcerlige Reise tog jeg mig paa, fordi, der jeg kom over
Havet og Horte tale om Eders Stormcegtighed, da fandt jeg, det
var taabeligt at komme hjem igien, uden at have stuet Eders
Ansigt og Herlighet) ; men da jeg nu tillige veed, at nåar Retten
stal have sin Gcenge, er I Norges Herre, saa tog jeg Bropen
gene, som Islcenderne maae betale, nåar de kommer til Norge,
af alle mine Foll, og fandt, jeg havde modent Wrinde hid, at
bringe Eder samme. Derpaa viste han Kongen en Prove af
Solvet og heldte saa hele ti Mark i Skiodet paa Svart-Gissur.
Naa, sagde Kongen, det er nuomtide nyt som sjelden sieer,
ctt der kommer saadcmt et fornuftigt Ord fra Norge, og Tak stal
du have, Hjalte, med samt min Naade, fordi du heller vilde
giore dig den store Uleilighed at bringe mig Vropengene, end
betale dem til mine Fiender; men see, Pengene, dem vil jeg nu
forcere dig til Venue-Gave.
Hjalte havde strår en lang Taksigelse tilrede, og fra nu af
var han en af Kongens bedste Venner, forte tit lange Samtaler
med ham og fil det Skudsmaal, som han da ogsaa fortjente,
at han var et snildt Hoved og lunde godt belcegge sive Ord.
Imidlertid havde Hjalte fortalt baade Gissur og Odder, at
han havde Anbefaling med til Kongens Datter Ingigerd, hvoraf
han ventede stg alt godt, og bad dem derfor staffe sig Adgang
til hende. Ille andet, sagde de, det er en af vore mindste
Kuuster, og tog ham saa en Dag med hen til hendes Fruer-
Bur, hvor Skjaldene var meget velkomne som gode Bekiendtere.
Der nu Hjalte hilste fra Greviude Ingeborg og viste Syn for
Sagn, at han af hende var cmbefcttet til Prindsessens Guust
og Bevaageuhed, da tog hun saadcmt meget vel op og sagde,
at derpaa kunde han frit giore Regning. Gicesterne blev nu
bcenkede og sticenkede, og medens de en god Stund fad over
Drikkebordet, var der mange Ting, Hjalte paa hendes Forlan
gende maatte fortcelle Prindsessen, som ogsaa, da de gik, bad
ham kun komme brav tit og tale med hende. Det lod han sig
ikke bede to Gange, men kom jcevnlig og talte saalcenge om med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
