Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 329
nu i Vinter stal jeg lade lyse til paa Upsala-Thing, at forend
endnu Isen er af Våndet stal alle Svensiere vcere paa Benene
og Flaaden seilfcrrdig, og saa seiler jeg op til Norge og farer
frem som en ond Tid med Ild og Svcerd, til jeg faaer Landet
odelagt og dermed Folket betalt for deres Troloshed.
Kongen var nu saa arrig og gal, at det var umuligt at
faae et eneste Ord indfort hos hnm, og der var ille andet for
Prindsessen at giore, end nt gnae sin Vei.
Hjalte, som imidlertid havde staaet paa Udlik, indfcmdt sig
strår hos Prindsessen og spurgte, hvorledes hendes Wrinde var
lobet af hos Kongen? Som jeg havde ventet, sagde hun, det var
plcit umuligt nt tale Kongen til Nette, han svarede kun med
Trndsler, og for Guds Skyld, Hjalte, tal nu aldrig mere til
ham om den Sag!
For Resten, saa nåar Ingigerd og Hjalte kom i Snak sam
men, faldt Talen tit paa Olav Digre, ved hvilken Leilighet» da
Hjalte fik hende meget fortalt om ham og hans Anstalter, og
immer saa roste han, som ret og billigt var, den norste Konge
alt hvad han kunde. Da nu Hjalte mcerkede, at det faldt alt
sammen i god Jord, saa engang, som de sad og snakkede, sagde
han til hende : vil Prindsessen give mig Lov til at sige, hvad jeg
tcrnler ved mig selv? Ja, svarede Prindsessen, oet maa du nok,
nåar du vil tale sagle, saa Ingen horer det. Ja, sagde Hjalte,
jeg tcenker paa, hvad Svar vel du vilde give, om nu sna var,
at Kong Olav i Norge kom og beilede til dig? Prindsessen
rodmede og tav enstund, men svarede saa dog gcmste sagtmodig:
det har jeg slet ilke belavet mig paa, thi det er et Svar, jeg
aldrig venter vil blive crstet af mig; men hnr du ellers beskrevet
mig Olav som han er, og ikke kcmstee smurt en ucegte Forgyld
niug pna ham, da lunde jeg jo ingen bedre Mnnd forlange!
Hjalte forsillrede, at han havde hverken skildret Kongen vcerre
eller bedre end han var, og siden talte de tit under fire Oine
om det Samme, men Prindsessen bnd ham endelig tåge sig i Agt,
ille at sige det ellers til Nogen, for at Kongen ikke stulde faae
det at hore og blive ham siendst. Imidlertid fortalte Hjalte det
dog til begge Skjaldene, som fcmdt, at det var just en herlig
Sag, om det kunde lykles, og det vårede da ilke lcenge, forend
Odder, som var meget fremsagt ad sig, men dog derhos godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
