Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 353
lade Kong Olav det vide, dersom jeg kommer uuder Veir med,
ctt der er Ugler i Mosen og andet’ i Veien, end hvad der saa
tit kan komme og forsinke de svenste Konger, nåar de stal nogen
steds hen, thi med alle deres mange Forretninger er det langtfra,
de altid kan komme til at ride den Dag de sadler.
To og fyrretivende Kapitel.
Om Kong Oluf Svensker og hans Born.
Kong Oluf Erikson i Sverrig havde forst levet med en
Frille, som hedd Edle, og var en Grevedcttter fra Venden, men
kaldtes Slavinde, fordi hun var fanget i Krig. Med hende
havde Kong Oluf tre Boru: Edmund, Astrid og Holmfride,
men med sin Dronning havde han dog ogsaa en Son, som var
fodt Scmct-lakobs Aften, og blev derfor af Bistoppen dobt Jakob,
et Navn, der imidlertid slet ikke hugede Svensterne, fordi, som de
idelig raabte paa, at saaledes havde aldrig Nogen af de gamle
svenste Konger heddet.
Alle Kong Olufs Born havde kionne Ansigter og god na
turlig Forstand, men Dronningen, forn var en storagtig Kvinde,
kuude ikke lide Stifbornene, og derfor stiklede Kongen Emuud
over til Venden, hvor han blev fodt op hos sin Moderne-Slcegt
og blev snart en reen Hedning. Astrid kom ogsaa ud af Huset
og blev opfodt hos en fornem Mand i Vester -Gothlcmd, ved
Navn Eigil; men da hun blev voren, var hun dog tit hjemme
hos sin Fnder paa Besog, og tcelledes Alle vel, thi hun var en
meget smuk Pige, talte godt for sig, var munter og lystig, om
gcengelig og gavmild.
Kong Oluf var for ncervcerende Tid ikke god at omgaaes,
thi det havde cergret den storngtige Herre forstrcekkelig, at Folket
paa Upsala-Thing saaledes gjorde stg ud til Veeus og satte ham
Kniven paa Struben, en Ting, han iscer gav Rognvald Jarl
Skyld for. Det var jo rigtignok afgjort, at han denne Sommer
stulde modes paa Grcendserne med Kong Olav Digre af Norge
og give ham sin Datter Ingigerd til Wgte; men dn det nu gik
langt ud paa Sommeren, uden at han lod foie mindste Anstalt
enten til Reisen eller til Brylluppet, saa begyndte Folk nt blive
3,n’’N>’ Stulles»!,, 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
