Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Hcllig-Olavs Saga.
en Lcmdsforrceder som han er, og vilde der tåge op til Norge
med min Datter, og smide hen^e ft»m en Frille i Armene paa
Tykketten, som han veed er min arrigste Fiende! See, derfor
stal han nu hcenges i Sommer! Imidlertid, sna, da Ingigerd
bad sin Fader mdstcendig , dog ikke at bryde sit givne Ord og
Lofte, udvirkede hun endelig kongelig Tilladelse til, at Rognvald
maatte fare bort med Fred pna det Villaar, at han ille kom
for Kongens Oine og satte aldrig mere sin Fod paa svensk
Grund, saalcenge Kong Oluf vnr til.
Med den Besteed skikkede nu Ingigerd Nognvnld Jarl Bud,
og satte ham Stcrvne hvor de stulde modes; og strax gjorde Jarlen
Anstalter til Afreisen, red saa op i Oster-Gothlcmd, var sig der
om Skibe, og modtes om Sommeren til bestemt Tid med Prind
sesse Ingigerd. Derpaa fulgtes de ad til Garderige, Ingigerd
crgtede Kong larislav og avlede med ham tre Sonner: Val
demar, Visevold og Holt hin Frcrlne eller Bravknrl; Rognvald
blev som Dronningens Lehnsmcmd Jarl i Aldcigjaborg og tevede
der i mange Aar som en stor Herre.
Med Ingeborg havde Rognvald tyende Sonner: Ulf Jarl
og Eilif Jarl.
Otte og fyrretivende Kapitel.
Om Gdnmnd Lagmand og Opstandcn mod Kong Oluf.
Dengang nu Rognvald Jarl var reist sin Vei, holdt Vest-
Gotherne en stor Forsamling og klagede hincmden deres Nod i
Henseende til, at den svenste Konge var blevet dem sna gram
over det, at de havde stuttet Fred og Venstab med Kongen i
Norge, ligesom han da ogsaa havde lagt Sag cm imod de Mcend,
der fulgte hans Dalter Astrid over Grcendserne. Somme meente
nu, man burde tåge stu Tilflugt til den norste Konge og give
sig under ham, men det raudte igjen Andre meget fra, paa Grund
af, at Vest-Gotherne lunde umulig selv holde Svensterne Stcmgen
og laae dog for langt fm Haanden til, at den norste Konge
lunde ret staae dem bi. Lad os derfor heller sende Bud til den
svenste Konge, sagde de, og see til, vi tem blive forligte med
ham igien! Det Raad gil igiennem, og Vonderne henvendte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
