Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 369
tor maale sig med Upsals Konning! Kun stulde vi derfor takke
Guderne, saa det maa vinde og vare, idensted at Mange vrciger
nu Troen paa de Guder, som desuagtet endnu bliver ved med
Gunst og Omhcd at mindes deres Wtmcend!
Denne Arnvid Blinde var en af Kongens bedste Venner,
rig og mcegtiq, hoibaaren og forstandig, saavelsom begge hans
Brodre: Thorvid hin Stamme og Freyvid hin Dove, men de
havde hver sin Skavank, thi Arnvid, som var den snildeste, havde
sna daarlige Oine, at han lunde lnap veilede stg selv, Thorvid,
som var djcerv og fremsagt, havde saadcmt Meen paa Mcelet, at
nåar han havde sagt to Ord, saa stammede han; Freyvid en
delig var tuughor.
Men, sagde Kong Oluf, hvad var der saa under det, Ed
mund fortalte om Otte Storsnude?
Den Ene saae paa den Anden, meu Ingen af dem vilde
ud med Sproget, forend Kongen udtrykkelig forlangte Svar, da
sagde Thorvid Stammer: atti, atsamr, 6F,jarn, ill^iarn, clwlZllr,
t6lBkr, det vil stge saamegct paa bredt Dcmst som: det var godt
nok til den gridske, dumstolte Sviinhund, thi hvem der vil have
alt hvad han seer, stal grcede, nåar Andre leer!
Hvem, sagde Kongen, stal saa have det Oresigen?
Ja, sagde Freyvid hin Dove, det lod sig meget indlysende
sorklare, nåar Herren vilde lade Oret til, saa man turde tale
reent ud af Skicegget.
Velcm, Freyvid, sagde Kongen, saa tal du nu reent ud af
Skicegget, jeg giver dig Lov.
Nu tog da ogsaa Freyvid Bladet fra Munden og sagde:
cmgaaende Broder Thorvid, som mcm siger er det bedste Hoved
af os, da mener han, at Gridsthed og Brydsthed, Swlthed og
Dumhet) er Systendeborn. og sidder til Huse hos hvem der ilke
kan dye sig, men gior Klammeri om Ting, der ilke var vcerd at
reise sig ret op for, og mister sin Hud, mens han slaaes om et
Håar, han ilke faaer! See, nu er jeg jo rigtignok grumme
tuughor, men saa tit kan en Ting dog siges, nt jeg fatter den
saa omtrent, og desnarsag har jeg dog hort saameget, at det
huer hverken Hoie eller Lave, at I saaledes brod det Ord, I havde
givet den norste Konge, og det iscer, fordi I derved ruggede en
Hoiesteretsdom, afsagt paa Upsctta-Thing. See, saalcenge I har
den svenste Heer til Tjeneste, lan I jo vistnok give baade Kongen
Snorie Etoiletsn. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
