Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs tz2aga. 437
han ikte andet dertil, end: det er just inge» stor Begivenhet»,
men rigtignok kalder man jo Nyt hvad sjelden steer, og Bank
pleier mine Folk ikke at faae. Dermed var det forbi, Harek var
lystig og talte ikke meer om den Ting, men gjorde sin tyvesce
dige Snekke istcmd, udrustede den paa det Bedste, bemcmdede den
med sine raskeste Karle, og drog om Vaaren ned at folge Kongen
i Leding. Her traf han Asmund, der blev holdt et Mode imellem
dem, de tog Kongen til Voldgiftsmcmd, og da Asmund forte
Vidner paa, at Vceret havde ligget til hans Faders Gaard,
faldt Dommen saa aldeles til hans Fordeel, at Grankeld stulde
beholde Vceret og Hareks Karle Huggene som holdne Vare.
Ja, ja, sagde Harek: det er ingen Skam, ihvor det siden gaaer,
at have firet for Kongen.
Fem og halvfjerdfindsttlnende Kapitel.
Om Thorodd Snorresons Icemtclands-Flrrd og om
Arnljot Gcllina.
Kong Olav meente, det fulgte af Forliget mellem ham og
den svenste Konge, at Icemterne stulde herefter stcttte til Norge,
men de havde nu i laug Tid skattet til Sverrig og faaet deres
Embedsmcend derfra, og Svensterne vilde ikke vide af andet, end
at’ Kiolen stulde giore Grcendseu mellem Rigerne. De ncervce
rende Konger var jo rigtignok Svogre og gode Venner, men,
som scrdvcmlig, vilde dog Ingen af dem miste noget af hvad
han troede tilkom ham, og derfor havde Kong Olav ogsaa stikket
Icemterne det Bud, at dersom de ikke vilde siylde og stalle til
ham, stulde de stee Skam. Icemterne havde imidlertid besluttet,
at de vilde blive, uuder Sverrig, og saaledes stod Sagerne, da
Kongen i Begyndeljen af den Vinter, han, som sagt, sad i Ni
daros, lyste til, at han vilde have Sendebud til Icemtelcmd cu
lrceve Skat; men der var ikke ret Mange, som havde Lyst til at
giore den Reise, thi Folk havde endnu ikke glemt, hvordan det
gik Thrand Hvid, da han, selv tolvte, drog derind i Kongens
Wrinde, og fandt, som meldt er, sin Dod.
Imidlertid var der dog en Mand i Kongens Gaard, der
selv bod sig til, og det var Islcenderen Thorodd Snorreson, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
