Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Norges Konge-Krenite.
jeg er ved, at vor relmcessige Konge og Herre har sendt saa gicev
en Mand herover i stt Wrinde, og der hjelper ingen Snak, du
maa endelig tåge til Takle hos mig i Vinter, ligesom jeg dn i
alt, hvad der kan fremme din Wre, er til din Tjeneste.
Ja, svarede Karl, det er et Tilbud, jeg med storste For
ueielse stulde tåget imod, dersom jeg ikte havde lovet mig til Leif.
Nu vel, fagde Thrand, saa var den Lykke og Wre Leif og ikke
mig bestaaret; men er der da ellers stet ingen Ting, hvori jeg
kan vcere dig til Hjelp og Tjeneste?
Jo, sagde Karl, du gior mig en stor Tjeneste, om du vil
optrcrve Skatten for mig paa Oftere og alle nordlige Oer.
Gierne, sagde Thrand, det er ikke meer end min underda
nige Skyldighet», at fremme Kongens Wrinde.
Derpaa gik Thrand tilbage til sine Boder, og meer veed
man ikke om det Thing at fortcrlle.
Karl tog nu hjem med Leif Adserson, som beholdt ham hos
stg hele Vinieren og opkrcrvede Slatten saavel paa Stromo, som
paa alle de sydlige Oer. Da Foraaret kom, og man stulde til
Things, var Thrand paa Gote blevet upasselig, havde gierne
ondt i Oinene og Vcrrk i Lemmerne, men ikke desmindre reiste
han dog til Things som scedvcmlig. Efterctt man havde vceret
samlet nogle Dage, gil Leif og Karl med en heel Skare hen til
Thrcmds Boder, spurgte Tjeuereu udenfor, om Thrand vnr der
inde, og bad, da de svarede Ja, om de da ikke vilde kalde paa
ham og stge, at Karl var der og vilde gierne tale med ham.
De gik ogsaa ind, men bad, da de kom igien, Leif og Karl
umage sig ind til Thrand, da hans Oienpine ikke tillod ham at
gaae ud. Leif bad nu siue Folgesvende vcere forsigtige, nåar de
kom ind i Boden, og ikke trykke hincmden, men lade den gaae
forst ud, som kom sidst ind; selv gik Leif i Spidsen, saa Karl,
og saa de Andre, Alle i fuld Rustning, som om de gik i Slag.
Da de nu kom ind, var der tjceldet overalt med Sort, fordi,
sagde mcm, Thrand kunde ikke tactte Dagfficeret i fine Oine, og
de maatte da sporge sig for, hvor Thrand fad? Thrand lod nu
hsre fra sig og bod Leif velkommen, hvortil Leif sagde Tak og
spurgte saa, om han havde lrcevet Skatten op paa Nord-Oerne
og vilde nu giore Rede for Pengene? Jo, sagde Thrand, baade
har jeg lagt paa Hjerte, hvad jeg lovede Karl. ogsaa stal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
