Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Vaga. 453
nu; thi hidindtil har vi dog siddet i Fred og Ro for udvortes
Fieuder; men nu har vi spurgt, at Kougen i Norge vil gierne
herned og nappes med os, og Sporgsmaal endda, om ikke den
svenste Konge har det Samme bag Oret, og Kong Knud er, som
I veed, i England.
Derpaa fremviiste Jarlen Kong Knuds Brev med hans eget
Segl under, som stadfcestede alt hvad han havde sagt, og da
ydermere mange andre Herremcend understottede hans Forslag,
saa lod Menigmcmd sig overtale til, endnu paa samme Thing at
uoraabe Haarde-Kuud til Konge.
Alt dette vidste imidlertid Kong Knud ikke det Mindste af,
men det Hele var et Opspiud af Dronning Emma, som havde
ladet Brevet skrive i Kongens Navn og stjaalet sig til at faae
hans Segl sat under.
Saasnart nu Horde-Knud og Ulv Jarl Horte, at Kong Olav
var kommet ned fra Norge med en stor Flaade, skyndte de sig
over til Jylland, hvor Danmark egenlig har sin Styrke, satte
Budstikken i Omlob, og fik en stor Hob Folk sanket; men da de
imidlertid Horte, at den svenste Konge var ogsaa kommet med,
troede de sig ikke stcrrte nok til at byde de forbundne Hcere
Spidsen, og vilde derfor indstrcenke sig til at forsvare Jylland.
De beholdt ctttsaa dog Folket samlet, og laae med Flaaden i
Limfjorden, da Kong Knud kom did fra England. Saasnart de
nu spurgte haus Aukomst, stiklede de strår Bud til Dronning
Emma, som var med ham, og bad hende fole sig for hos Kongen,
om han var vred, og i saa Fald vare dem ad! Emma talte
derpaa ogsaa til Kongen om det og sagde, at dersom Horde-
Knud hnvde forteruet ham med hvad steet var, da var han
villig til at giere det godt igien paa hvad Maade Kongen
forlangte.
Aah, hvad! sagde Knud, jeg veed jo nok, det er ikke hans
egen Aande, af ham er det itle andet end lossede Bornestreger,
som man kunde vente: han syntes det var rart at hedde Konge,
men nu traf det stg lidt uheldigt for ham, med det, at der kom
Fiender i Landet, som vilde tåget Rub og Stub lige for hans
Ncese, dersom jeg ikke var kommet til Hjelp; og stal vi nu vcere
gode Venner, saa maa han indfinde sig her hos mig og staae
de barnagtige Konge-Griller af Hovedet.
Dette lod nu Dronningen Haarde-Kuud vide med de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
