- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
479

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hcllig-Olavs Saga. 479
Skibe stcerk ladte, og deels vnr de tunge af alt det Vand, de
hnvde trukket i lstg, ved at holde Soen hele forrige Sommer,
med samt Hosten og nu ud paa Vinteren; han saae tillige, at
stulde han stanes med hele Erlings Flaade paa een Gang, maatte
han komme til kort, og greb derfor til et artigt Krigspuds, idet
hau lod raabe fra Skib til Skib, at de stulde gcmste sagte lade
Seilene sikke og tåge Svoftet ind. Heras lod Erling stg ogsaa
virkelig blcende, og raabte til sine Folk, at de holdt ille hoit
nok, seer I ikke, sagde han, hvordan deres Seil synker, sna nu
vinder de fra os! For fnlde Seil foer han nu selv afsted langt
foran alle de andre, saa forhippet var han paa at hinde Kongen,
men imidlertid var denne fluppet ind til Vulke-Fjordeu, bag ved
Kleps-Nces. hvor hau strår lod stryge Seil, og lagde sig flag.
fcerdig iet smnlt Gab, der vnr. Forend Erling nu tceulte paa
cmdet end bare at lomme rast afsted, saae hau med Eet alle
Kongens Skibe lomme roende imod stg. Uforsagt lod han Seilet
falde, greb til Vaaben og forsvarede sig tappert, men ved det
der vnr saa mange Skibe om hans alene, saae man dog snnrt,
det blev ham, der maatte betale Gildet. Selv stod han i Lei
tingen med Hjelm pnn Hovedet, Skjoldet i den ene Haand og
Svcerdet i den anden, men kunde ei forhindre, at jo Kongens
Folk gjorde sig Plnds og entrede, hvorpaa Kongen selv gik hnrdt
frem, og hjemsogte med sine Mcend Hver i sit Num, snnlcenge
til der af hele Skibets Mandstab lnn var Een paa Venene,
nemlig Erling selv. Faa havde bedt om Slcicmscl, og de havde
talt for dove Oren, ingen Udsigt var der til at nndlomme med
Flugten, nldcnstnnd Fienden var, hvor man vendte sig; og det
er desuden sagt for en Scmdhed , at ikle end Een gjorde Mine
til nt flye.
Der stod nu Erling, cingrebet bande fra Forrummet og fra
de andre Skibe, men Loftings-Rummet laae saa hoit, at fra de
ucrste Slibe lunde man ille giore andet end styde, og i det heleste
stille efter ham med Spyd, og det rystede han af stg; ja, han
vcegrede sig saa heltemcesstg, at aldrig har man hert Mnge til
Mand, der saalcenge stod sig mod snamcmge Karle, og det uden
enten at tcenle pna Flugt eller bede om Fred.
Kong Olav lom nn selv hen i Forrummet, og da han saae,
hvordan Erling gjorde Besteed, talte han til ham og sagde: i
Dag, Erling, stal jeg love for, du bryster dig. Ja, sagde Er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free