Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Norges Konge-Krenike
liug, Bryst imod Bryst hakkes Orne. Men, sagde Kongen, vil
du ille dog nok overgive dig? Jo, det vil jeg, sagde Erling, tog
Hjelmen af, nedlagde Svcerd og Skjold og gik frem til Kongen
i Forrummet. Mcrrke maa jeg imidlertid dog Herre-Svigeren,
sagde Kongen, og ristede Erling i Kinden med Kanten af sin
Ore; men i det samme floi Aslak Fitjastalle til og huggede El
ling i Hovedet, sna Oxen stod i Hjernen, og Elling sank steendod
paa Steden. Da vendte Kong Olav stg mod Aslak og sagde:
Ulykkesfugl, som du est! der huggede du Norge af min Haand!
Da var det tungt, min Konge, sagde Aslak, blev det Hugg til
din Skade, thi Meningen var det tilvisse at hugge dig Norge i
Haand; men er det nu saa, og jeg taber din Naade, da var
det mig et kostbart Hugg, thi det maa nodvendig staffe mig Saa
mcmges Vrede og Had, at jeg kunde hoilig beheve dit Skjold og
din Nnade. Det ncegter jeg dig, sagde Kougen, ei heller.
Nu befoel Kong Olav hver Mand at sege sit Skib og sin
Plads og holde sig fcerdig til Slag, som ogsna steete, og strår
kom nu og deu fiendtlige Flaade, men det gik her som sced
vcmlig, at det nytter kun lidt, at Kroppen er svcer, nåar Hovedet
fattes, og et Dommedags-Slag kyser Fleer end det fcelder: Er
ling var borte, hans Sonner var ille tilstede, Vonderne blev
raadvilde, turde intet Angreb vove, og lod Kongen seile, hvor
han vilde. D.a saa han var borte, tog de Erlings Liig, ftyede
det ordenlig, og forte det, med samt de Andres, som faldne vare,
til Sole.
Stor var Sorgen over Erlings Dod, og efter Menig-Mcmds
Dom har der aldrig i Norge vceret Nogen af Erlings Stand,
som lunde mncile stg med ham enten i Magt eller Gicevhed.
Sighvat Skjald havde stanet paa en meget venstabelig Fod
med Erling Skjalgson, oftholdt stg endogsaa paa Sole enstuud,
og drog ille tomhcendet bort, derfor crrede hnn uu Erliugs Ihu
kommelse med et Liigvers, hvori han, blcmdt andet, bnnde ind
flettede Ellings Mcmddoms-Ord, som vi horte for, og lastede
Aslak, som den, der uden Nodvendighed besmittede sin Hncmd
med Frcende-Blod. Sighvat var imidlertid ilke selv tilstede ved
Erlings Endeligt. thi hnn blev tilbage i Vigen, da Kongen drog
nordpaci, og der spurgte han Tildragelsen og gjorde Verset,
hvoraf det synes passeligt at cmfore Folgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
