Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Hellig-Olavs Saga.
og begrav de Faldne! Skulde det hceude sig, at jeg falder selv,
da sorg ogsaa sommelig for mit Liig, om du faaer Lov dertil!
Denne Kongens Begicering havde Thorgils lovet at opfylde,
og desaarsag begav baade han og haus Son Grim sig hen til
Valpladsen, da det blev morlt, tog Kongens Liig, og bar det
ind i en lille, ode Hytte, som laae et Stylte fra Gaarden. Her
havde de Lys og Vand ved Haanden, klcedte Liget af, vadstede
det, svebte det i lorde-Liin og dcrllede det til med Kvas, saa
der var ingen Ting at see. Saasnart det var gjort, gik Bonden
og hans Sen hjem; men lidt efter kom der en blind Stodder,
som havde en Dreng til at lede sig, og segte Nattely. Deren
paa Hytten var saa lav, at den blinde Mand maatte krybe ind,
og idet han nu laae og famlede paa Gulvet for at sinde et godt
Sted at ligge paa, var Hatten sunket ned over Oinene paa ham,
den vilde han styde op , og kom derved til nt rere ved Oinene
med Hnnnden, som var blevet fugtig paa Gulvet, hvor hnn ogsaa
nok havde mcerket, der var noget Vnadt. Strår gav hans Oien
laage sig til at kloe, hvorpaa han gneed dem med de fngtige
Fingre, og lreb saa ud af Hytten igien, sigende, nt der gad han
ille ligget, saa vaadt som der var overalt. Da han nu kom
udeufor, kunde han see en Haand for sig og, saavidt Merket
tillod, alt hvad der var i Ncrrheden, hvorpaa han slrax gik hen
til Gaarden og fortalte alle Folk i Stuen, at han havde faaet
sit Syn igien, samt at det Forste han mcerkede det, var da han
kom ud af en Hytte, som laae der og der, og hvor, sagde han,
jeg kom til at gribe i noget Vaadt og gneed mine Oine med
de fugtige Fingre. Folk, som var ncervcerende, foruudrede sig
hoilig over denne Tildragelse og spurgte hincmden: hvad i al
Verden der dog lunde vceret i det Huus; meu Thorgils og Grim
stuttede sig sirar til Sammenhcrilgen og blev meget bange for,
at Kongens Uvenner stulde faae i Sinde nt gaae hen og rcm
sage i Huset. De sneeg sig derfor ud og hen til Hytten, bar
Liget ud i et Indlulle, skjulte det der og gik saa hjem igien og
lagde sig.
Det var nu Ousdagafteu, og om Torsdagen vrimlede der
endnn af Foll, som havde travlt med at rudde Valpladsen, hvor
Mange ogsaa efter Slaget hnvde sundet deres’ Dod; Endeel vnr
ifcerd med nt fere deres Frcenders og Venners Liig bort, og
Andre syslede med Snarede, som de vilde redde. Nu kom Thore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
