- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
554

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

554 Norges Konge-Krenite.
Ore-Thinget, hvor de ogsaa modte og udraabte Magnus til
Konge med samme Magt og Myndighet», som hans Fader Kong
Olav havde havt. Derpaa fcestede Kong Magnus Hirdmcrnd,
uddeelte Forleninger, overlod Oppeborseleu og Bestyrelsen af
Konge-Godset til hvem han syntes, og bod sirar om Hosten
Leding ud over hele Trondclageu, kom heller ikke til at fattes
Foll, men fik en tcttrig Flaade i Soen, hvormed han satte Kansen
sonderefter.
Da Kong Svend Alviveson spurgte disse Tidender, var han
i Syd-Hordelcmd, satte sirar Vudstilleu i Gang til alle fire
Hjorner, og udbod almindelig Leding; men der modte dog Ingen,
uden de der boede i Kongens Nabolag. Med dem holdt han
da Thing og gjorde vilterligt, at, om ellers Vonderne vilde
giore ham Folgestab, var det hans Forscet at mode Magnus
Olavson paa Halvveien og byde ham Spidsen. Kongen fat
tede sig meget kort og stulde ikke rose sig af, hvad Bifald han
vandt; men stiondt derpaa de danste Hovdinger, han havde om
sig, tog Ordet og udbredte sig over Sageu med megen Velta
lenhet), lod Vonderne sig dog heller ille derved overtale. Vel
var der ille Faa, som svarede: ja, de vilde folge Svend og fcegte
for ham, men san var der igien Andre, som sagde reent ud : nei,
og Somme tav bomstille, medens Somme endog lod sig forlyde
med, at de vilde, saa snart som muligl, gaae over til Magnus.
Da nu Kong Svend havde hort det, udbrot» han i folgende Ord:
tun Faa af de Vouder, jeg sendte Vud, har indfundet sig her,
og dem der siger mig lige i mine Oine, at de jo for jo heller
vil gaae over til Magnus, kan jeg ligesaa godt stole paa, som
paa dem, der enteu tier eller siger, at Kvcrrscede huer dem bedst,
og jeg formoder da, at idetmindste hvercmden af dem der lover
Bistand staaer feil, nåar Striden gaaer an. Det er da efter
mine Tanter ingenluude raadeligt at staae sin Lid til saadcmne
Folk, men vel at soge did, hvor vi kan bygge paa Menigmcmds
Trostab og snart blive stcrrke nok til at faae Magt med Norge
igien. Aldrig saasnart havde Kongen givet denne Kiendelse,
forend alle hans Mcend var af samme Mening, hvorpaa da han
med dem, og de med ham, gik over Stav, satte alle Seil til,
lob oster med Landet og linncde ilke, for de saae Land i Dan
mark. Her tog man imod dem med acibne Arme, og Harde-
Kuud tilbod strår sin Broder Svend for det Forste at staae sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free