Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Norges Konge-Krenike.
t
Det Raad man aldrig, end ei bag Der,
Gav unge Drotter i Verden fer.
Og våer dig, Konge, det hcendes kan.
At Hirdmcend kledes ved Rov og Ran,
Saa vel som de fnysende Vender!
Sig vogte Stammen, som staaer paa Skrcent,
For Storm fra Nord!
Vlandt Folk i Norge er vel bekiendt
Det gamle Ord:
Selv Skarnet Uret man giere kan.
Med Maade stcekker man Tyve-Hcmd!
Jeg for dit Bedste dig varer ad:
Lad Ravnen strige sig hces om Vrad,
Og hor paa, hvad Venderne mcele!
De stille Vande har dybest Grund,
Derfor pas paa!
Naar Thing-Mcend hede med Haand paa Mund,
Da til de staae.
Naar Gubber hviste som nu i Ring,
De Nyggen krumme, som Kat til Spring
Hvor under Sneen man lugler Ild,
Seer brat man Luen sig boltre vild;
Thi stukke du Gnisten i Tide!
Saa her da. Konge, her af din Ven
Det vcerstc Ord,
Der lyner mod dig blcmdt giceve Mcend
Om Land og Bord:
Paa Frimands Odel du kaster Krog,
Som Vaadt» man trcekker i fredlyst Vaag
En Dom du smcekker vel af paa Stand,
Dit Nam dog ncevne de Senner Nan,
Som drives fra Fcederne-Gaarde!
Deuue Advarsel tog Kongen meget godt op, iscer !
var mange Andre omkring ham, som sandede Sighvctts
saa Enden blev, at Kongen tog kloge Folk paa Raad, ,
da der
Ord,
og lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
