Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 625
godt, blev tidlig karlvoren og opholdt sig meget i Kong Haralds
Gaard, hvor han ved sin gode Forstand og sjeldne Elstvcerdighed
gjorde sig meget afholdt hos Kongen, som endog ofte raadforte
sig med ham. Forresten drev Guttorm med et cmseeligt Folgcstab
det gamle Hcmdvcerk i Vesterleden og havde sit Fristed hos
Kong Margad i Dublin, som var ham meget gunstig og havde
ham hos sig om Vinteren.
Nu var det en Sommer, at Margad og Guttorm gjorde
Folgestnb sammen til Breiland og vandt en urimelig Hob Bytte;
men da de saa lagde ind ved Anglesey, hvor Delingen stulde gaae
for sig, fik Margad saadcm en Lyst til den deilige Solvbunke, at
han i en Hast svedte sit Venstab for Guttorm ud og vilde vcere
ene om det Hele. Da derfor Gnttorm ilke kunde finde sig i, at
han og hans Folk stulde reent vcere Stifborn, gav Kongen ham
kun to onde Ting at vcelge imellem og sagde: enten stal du lade
mig raade og ovenikiobet romme dine Skibe, thi dem vil jeg
have, eller ogsaa du stal stanes med mig og lade Svcerdet af
giore, hvis Byttet stal vcere.
Guttorm syntes, det var galt ihvad han gjorde; thi paa den
ene Side var det en Skam at lade baade Skib og Gods tåge
fra sig udeu at have gjort det mindste, og paa den anden Side
var det hardtad halslos Gierning at give sig i Kast med slig en
Overmagt, som her fandt Sted; thi Guttorm havde kun fem
Langstibe og Kongen havde serten. Desaarsag udbad Guttorm
sig tre Dages Frist, for at gaae i Raad med sine Folk, eller
rettere, fordi han tcenlte, at Kongen dog maastee imidlertid ved
Godtfolks Mcrgling lunde lade sig bevcege til at give bedre Kiob
og afgiore Sagen i Mindelighed. Dagene gik, men Kongen var
übevcegelig, og da Guttorm saae det, valgte han Kamp, thi han
vilde dog heller seire eller doe som en Mand, end lide den Skam
og Spot, at man stulde sige, han lob fra sit Gods som en
Kryster. Det var just lige Olsmesse-Asten, og Guttorm gjorde
da sin Von om Bistand og Hjelp til Gud og til Hellig-Olav,
siv Morbroder, alt med det hellige Lofte, at hvis han seirede,
vilde han cerlig tiende til Olavs-Kirlen af alt hvad Bytte der
faldt. Derpaa tog han sin Stilling, fylkede -saa godt han kunde
mod den store Hcer og vovede et Slag, som ved Guds og Hellig-
Olavs Bistand kronedes med Seier. Margad faldt, og af hele
hans Folge, de store med de smaa, var der ikke een, som kom
Znoirc Stmlessil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
