- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
652

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

652 Norges Konge-Kronikc.
Otte og tredivte Kapitel.
Slaget ved lorvik og Kong Haralds Fald.
Nu kom da Mcmdag-Morgen, og saasnart man havde faaet
Davren i Livet, lod Harald blcrse til Landgang og deelte Folket
i tre lige Dele, hvoraf de to stulde folges med ham, men den
tredie blive og passe paa Flaaden, under Anforscl af Olav Konge
son, Orkeno-larlerne Povel og Erland, samt Thorberg Arnesons
Son Eisten Urhcme, som da bar Prisen for alle Herser i Norge,
ligesom han da ogsaa var hoiest anskrevet hos Kong Harald og
stnlde vceret gift med hans Datter Marie.
Det var den Dag et overmaade deiligt Solstinsveir og varmt
tillige, hvorover Kongen og hans Folk lod deres Vrynier ligge,
vcrbnede sig knn med Hjelm og Skjold og Spyd og Svcerd og
kom lystig asfted, indtil de henimod Byen blev en Ctovsty våer,
hvorigiennem det blinlede triudt af favre Skjolde og bleghvide
Vrynier. Da gjorde Kong Harald paa Timen Holdt, lod Toste
Jarl kalde og spurgte ham: hvad vel det lunde vcere for en
Krigshcrr? Ja, svarede Jarlen, efter al Scmdsynlighed har vi
Fienden paa Halsen; men det lunde imidlertid dog vcere mueligt,
det var nogle af mine Frcender, der kom som Venner at hylde
Kongen og scette sig under hans Vinger. Velan, sagde Kongen,
saa vil vi bie og see, hvem det er! Det gjorde man da; jo ncer
mede Krigshcrren kom, stridende frem i Vaabenglcmds, som et
liskampelag, desstorre saae man, den var, og da sagde Kong
Harald: hvor faaer vi nu i en Hast et klogt og et godt Raad
fra? thi det nytter ei at dolge: her er Kamp for Haanden, og
det Kamp med Kongen selv. Det ncermeste Raad var vel det,
sagde Toste, at skynde sig tilbage, det bedste man kunde, til Rust
ning og Folge, og saa prove Styrke med Fienden; thi gik det
da siicevt, har vi dog vore Slibe i Baghacmden, hvor Rytterne
kan styde en hvid Pint» efter os. Nei, sagde Kong Harald, da
veed jeg et andet Raad, som jeg vil folge, og det er, at tre af
vore dygtigste Karle smider sig hver op paa en rast Hest og
rider alt hvad Nemmer og Toi kan holde, ned og siger til vore
Folk, at de kommer herop og staaer bi; thi det lan Engelstmcmden
troe, at der stal vanke braadne Pander, for vi bukker under!
Som Kongen det vil, sagde Toste, er altid mit Ord, og jeg er
selv ingen Ven af at flye!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free