Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Varfods Saga. 679
Lcmdsthing holde, hvor, blcmdt mange Andre, Elve-Grimmerne
tilsagdes at mode. Da Dagen saa kom, og Thinget var sat i en
talrig Forsamling, maatte man vente enstund, forend Svenke ind
fcmdt sig; men omsider kom dog en Trop tilsyne paa henved fem
hundrede Mand, allesammen llcedte i Vrynier klare, som lis saa
blanke, med dem kom Svenke til Things og satte sig ned i sin
glimrende Kreds.
Sigurd stod uu op og sagde: Hilsen med Gud, fra min
Herre Kong Magnus, til alle Guds Venner og hans, til Lens
mcend alle og Undersacttter, Odelsbonder og Menigmcmd! Her
med folger og Tale fager og Vensiabs-Icet, tilbydende Alle hans
Gunst og Naade, som til ham sig vende; thi Kongen er snare
sagtmodig og Mildheden selv imod Alle, som ham vil tjene, ja
det er hans Hjertes Vcgicering at laldcs og vcere det gcmste
Lands nacidige Herre, der stander i Gabet, saavelsom i Spidsen,
for Nordmcrnd alle! See, det er fra Kongen en licerlig Tiltale,
som jeg, til eders eget Bedste, venter vel besvaret!
Derpaa reiste sig en af Elve-Grimmerne, ret et Uhyre af
en Karl, i Hoide saavelsom i Forlighed, med en hoi Staalhue
paa Hovedet og en Bulore paa Natten; han havde vendt det
Laadne ud, gloede bister omlring sig og sagde: det gaacr glctt af
sig felv, sagde Rceven om Harpen, han tråk den paa Isen!
Med disse Ord satte Elve-Grimmen sig ned igien, hvorpaa
Signrd Uldstreng, efter et kort Mellemrum, stod atter op, tog
Ordet og sagde: hvad Svar jeg endnn af Elve-Grimmerne har
hort paa Kongens Tiltale, var hverken hugget eller stukket, men
kun lidt uartigt, og, ladende nu hver kun maale med sin egen
Alen, maa jeg gaae lidt ncrrmere til Meningen og hilse fra Kon
gen om Landskyld og Ledingsgicrld og al anden kongelig Rettig
het», som han vil stal ydes nu, alt efter Staut» og Vilkaar. Saa
gcia da nn Enhver i stg selv og betcenke, hvorvidt han hidtildags
har gjort siv Pligt og havt nogen Wre at tale med, for at det,
om noget er forsomt, kan igien oprettes!
Da nn Sigurd havde sat sig, reiste den forrige Elve-Grim
sig igien, lettede paa Huen og sagde: tro mig, der er Snee i
Luften, Gntter! sagde Finnen, han havde Skier at scelge.
Dermed satte han sig ned, og lidt efter stod Sigurd op, som
imidlertid havde talt med Lensmcendene, og var nu smcekvreed,
hvorfor han ogsaa begyndte med al sige, de maatte slet ikke troe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
