- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
776

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

776 Norges Konge-Krsnike.
vide, hvor han var, og det sagde alle Folk, at det havde ogsaa
vceret umueligt at opdage det Skjold imellem alle de mangfoldige,
der stod, nåar han ikke var blevet forraadt. Han havde ellers
ogsaa Fyrtei med stg, hvortil Trosten var giemt i en Valnod
sial, med Vor omkring, og det har man cmmcerlet, fordi mnn
fandt, det var et godt ludfald til at vogte det for at blive vaadt.
Da Thrand nu kom i Land med Sigurd, og Krigsfolket
horte, at han var fanget, oploftede de Allesammen et heit Fryde
raab, og da Sigurd horte det, sagde han: hillemcend, hvor mit
Hoved idag gior mangen Tverrdriver lystig.
Sigurd havde en guldsnoret Siltehue paa, men den gik
nu Thjostolf Aleson hen og strog af, med de Ord: hvor lunde
dog din Stodderunge vcere saa dumdristig at kalde dig en Son ad
Kong Magnus Barfod? Hvor tor du, svarede Sigurd, ligne
min Fader ved en Trcrl, som om han ille var en anderledes
Mand, end din Fader. Det horte Thorger Stenson Lceges Son,
Hald, som dengang tjente i Kong Inges Gaard, og han har
igien fortalt det til Erik Oddson, som strev det op.
Fremdeles beretter Hald, at Hovdingerne vilde strår ladet
Sigurd drcebe, men kunde ikke, for uogle übarmhjertige Kroppes
Skyld, som havde Skade paa ham at hcevne og vilde endelig
have ham piint tilgavns, og det var navnlig Bents Brodre, Si
gurd og Gjord, og saa Peter Bcrresvend, som vilde hcevne sin
Broder Find.
Hovdingerne og de fleste andre Folk gik da deres Vei bort,
og derpaa knuste Bodlerne forst Hceuder og Fodder paa «Sigurd
med Orehamre, rev saa Klcedernc af ham og vilde stanet hnm
levende, fra Hovedet ned ad, men fil neppe begyndt, for de maatte
holde op for Vlodstrommens Skyld. De tog da Sveber og hud
flettede ham med saa lcenge, fra Top til Taa, at han omtrent
kunde gicelde for at vcere stanet, kncettede saa Rygraden over en
Blok, lod ham hcenge lidt i Galgen, huggede san Hovedet af og
begrov det tilligemed Kroppen under en Stecndysse.
Saadcm et Endeligt fik da Sigurd, hvem for Resten Alle,
baade Venner og Fiender, give det Lov, at bravere Karl, end
han i alle Maader var, havde ikke i Mcmds Minde seet Sol
mellem Norges Fjelde, men i visse Henseender var han jo en
Ulykkesfugl.
Efter Halds Beretning svarede Sigurd sjeldeu under Pinslerne
«>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free