- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
790

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

790 Norges Konge-Krsnike.
til Kong Inge, andre op til Bergen, og atter andre ind i
Fjordene, saa om Morgenen, da det blev lyst, havde Eisten af
hele stn Flaade kun ti Skibe tilbage. Foruden adskillige andre
Skibe, lod Eisten nu stn store Drage blive liggende, fordi den
var saa svcer at roe, men forhuggede deu dog forst dygtig, ligesom
de ogsaa huggede Vacmdene over paa Oltonderne og fordcervede
i det Hele alt hvad de ikke kunde tåge med sig. Derpaa seilede
Kong Eisten, ombord hos Endrid lonson Morneb, op til Sogn,
og drog derfra landveis til Vigen, hvorhen Kong Inge, efterctt
have tåget de forladte Skibe, ogsaa begav stg, men tilsoes. Ved
Inges Ankomst stod Kong Eisten paa Ost-Fold med henved tolv
hundreve Mand, som fandt, de var for Faa til at byde Fienden
Spidsen, og lob derfor, ved Synet af Kong Inges Flaade, flur
ad Skoven til, hver sine Veie, saa Kong Eisten beholdt kun en
eneste Folgesvent». Da nn Inge og hans Folk havde seet, til
hvilken Side Eisten ftygtede, saa godt som alene, blev der strår
sat efter ham, og Simon Skalp medte ham snart i et Krat, der
var, hilsede paa ham, og sagde: Goddag Herre! Nei, sagde Eisten,
nu maa nok snarere du hedde min Herre, end jeg din. Ja,
sagde Simon, det vil komme paa en Prove an. Kongen bad nu
Simon om at lade ham slippe, og sagde: det vilde klcede dig
godt, aldenstund du dog fordum hos mig har levet glade Dage;
men da Simon svarede barst, at der blev intet af, udbad han
sig blot Livsfrist, medens han horte en Messe, og det fik han.
Derpaa lagde Kong Eisten sig ned paa sit Ansigt, med udstrakte
Arme, og bad dem hugge sig i Kors mellem Skuldrene: saa faaer
I at see, sagde han, om det er scmdt, hvad Kong Inges Svire
brodre siger, at jeg itte kan taale koldt Jern. Slaa nu kun
til, sagde Simon til ham, der stulde vcere Slarpretter, den Lyng-
Orm har krobet lcenge nok. Som sagt, saa gjort, Eisten holdt
sig tappert, og hans Lig blev fort op til Fors, hvor det stod en
Nat under Brinken, sondenfor Kirken, og blev saa begravet midt
paa Kirkegulvet. Siden har man bredt et Teppe over Graven
og cmseer ham for en Helgen, thi baade hvor haus Blod udrcmdt,
og hvor hans Lig stod den fsrste Nat, sprang der Kilder op,
som mange Folk af Erfaring vil paastaae, baade har havt og
endnu har Lcegedoms-Kraft. Der gaaer tillige det Sagn i Vigen,
at der ogsaa ved hans Hvilested stete mange lertegn, indtil hemS
Fiender langte Sodd pna Hundeliod og slog over Graven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free