Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828 Norges Konge-Kronike.
Ende en tyvcscedig Snekke, en fcmtenscedig Skude og et Madstib
giore seilfcerdige. Da nu det var steet, blev Vinden sydlig med
en rast Kuling, men ikke desmindre lod Erling om Tirsdagen i
Himmelfartsugen blcrse ombord, og Mcmdstabet maatte lystre,
ihvor nodig de end gik fra Bryggen, ud at roe lige imod Veiret.
Som nu Erling lagde ud af Bispe- Havnen, sagde han: det vil
nok falde jer svcrrt at roe imod Veiret, thi reiser nu Masten,
vinder Seigl og lad staae til nordefter! Som sagt, sna gjort,
de seilede nu Nat og Dag, og om Onsdagen, i Aften -Rustet,
lagde de ind om Agdences. Her kom de i Folge med en stor
Mcengde Byrdinger, Eluder og Fcerger, som stulde ind til Byen
med Kirkefolk, og midt i den Vrimmel af Fartoier, bnnde for
og bag, var der ingen af Borgerne i Nidaros, som lagde Mcerke
til det Par Langstibe.
Erling kom til Byes uuder Otte-Scmgen, og da han fik at
hore, at Lensmcmden Alf hin Rode, Ottar Birtings Son, fad
endnu ved Drikkebordet, foer hnn strnr hen og drceble ham med
hele hans Selstab. Ellers blev der ille ret Mange drcebt, thi,
da det var Natten fer Christi Himmelfarts -Dag, var de Fleste
oppe i Christ-Kirlen.
Strår om Morgenen lod Erling blcese til Things ude paa
Oren, og paa dette Thing sigtede han, paa Kongens Vegne,
Tronderne for Lcmdsforrcrderi, og det med Navns Ncevnelse af
Bacird Standal, Poul Andreson, Nas-Vaard, som var Byfoged,
og mange flere. Vel fragil de Alle Beskyldningen, men saa
reiste Erlings Skriver sig, fremlagde en stor Hob Breve og Seigl,
tilspurgte hver iscer, om han liendte sit Seigl, som han havde
stillet Dcmekongen, og oplceste derpnn Brevene. Dcmsterne,
som om Vinteren hnvde reist i Trondelagen, var Erlings egne
Stovere og stod nu hos, gjentagende for Alles Oren de Old,
Enhver iscer havde ladet falde. Kan du ikke nok huste, sagde
de saaledes til Ras-Baard, hvordan du flog dig for Brystet
og sagde: herfra har det Hele stn Oprindelse. Men, Herre min,
sagde Baard, da jeg sagde det, var jeg gal.
Der blev nu ikke andet for, end at give Sagen uindstrcrnket i Er
lings Haand, hvorpaa han da domte mangfoldige Mcend til at betale
uhyre Summer i Bod og gjorde alle dem ucerlige, som slagne var.
Da saa det var bestilt, vendte Erling tilbage til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
