Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834 Norges Konge-Krsnike.
ham til Erling i Bergen. Nu var det Erlings Vane, nåar han
saae sine Uvenner for sig, at siicelde dem, han vilde stacme,
Huden fuld, men derimod taus at betragte eller dog kort og
rolig at tiltale dem, hnn ngtede nt nflive. Dn Foll derfor be
mcerkede, at han talte meget lidt til Harald, tvivlede de strår
om, det var galt fat, og siundte desaarsag Kong Magnus til at
gaae i Ven for ham hos Jarlen. Det gjorde Kongen ogsaa,
men Jarlen svarede: saa raader dig vel dine Venner, men vil du
vcere lutter Wdelmodighed, bliver du vist ille gammel ved Roret.
Derpaa lod Erling Jarl Harald fore ud og halshugge
paa Nordnces!
Attende Kapitel.
Gisten Gistcnsons og Birkcvcncrnes Ophav.
Da Kong Magnus havde regieret tretten Aar, var der et
ungt Menneske, ved Navn Eisten, som man udgav for en Son
af Kong Eisten Haraldson, og som nu, ikke engang ret fuld
voren, en Sommer pludselig kom frem i Sverrig, begav sig til
Jarlen Borge Vruus, som var gift med Harald Gilles Datter
Birgitte, lod sig op for dem og udbad sig deres Bistand. Vande
Jarlen og hans Kone tog sig strår, meget af ham, lovede ham
godt, beholdt ham en Tidlang hos sig og udstyrede ham derpaa
sommelig med Tjenere og gode Tcerepenge.
Derpaa sogte Eisten Norge og viiste sig i Vigen, hvor der
strår strommede Folk til ham, saa han fik sig en Trop, der ud
raabte ham til Konge, og opholdt sig med samme i Vigen den
forste Vinter. De havde det imidlertid meget knapt, og da de
desaarsag begyndte stcerkt at plyndre, sankede Lensmcendene Folk
imod dem og overmcmdede dem, saa de maatte soge Skoven. Her
vankede de saalcenge om i ode Egne, til de steet» Alting af dem,
og da de derfor tog Birkebark og bandt om Benene, kaldte Von
derne dem Birkebener.
Disse Birkebener hjemsogte nn ofte Bygderne, saa hist og
saa her, og nåar de ille just saae Overmagten for sig, lob de
buus paa; i de Slagsmactt de havde med Vonderne, var Lyklen
foranderlig, men alle de tre Gange, de sloges i Fylking, vandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
